Verden skal vænne sig til at være digital i udgangspunktet. Det fysiske bliver et aktivt tilvalg, standarden er digital.
Når verden på bare ét år tager et kvantespring i forhold til udvikling og modenhed indenfor digitalisering, så er det ikke kun IT-giganterne, der skal være vågne. Det store spring, 10 års digital modenhed på 6 måneder, vi har taget som samfund gennem det sidste år, påvirker også dig – og dine samarbejdspartnere, forbrugere, borgere og gæster.
Når nu fundamentet og det digitale grundlag er løftet, så er det tid til at kigge på nye måder at være relevant online. Både for at skille dig ud, sælge mere og komme tættere på dine kunder.
Uanset om du sælger produkter, services eller oplevelser, så er 2021 året, hvor du skal udnytte dit digitale potentiale.
Innovation Lab inviterer til et indsigtsfuldt og inspirerende webinar med fokus på fremtidens forbrugere post covid og vigtigheden i at være Digital First. I det pandemiske lys, med nye adfærdsmønstre og nye perspektiver opstår helt nye muligheder.
Vi har gjort arbejdet med at kortlægge, analysere, sammenfatte og kondensere, så du kan indtage en Maggi-terning af inspiration. Vi tager de nyeste trends, tendenser og teknologier og præsenterer, hvordan fremsynede virksomheder går all-in og Digital First for at levere værdi til deres kunder – digitalt.
Gennem oplægget bliver du guidet gennem en fortælling om en verden, der midt i kaos og et corona-krater genopfinder sig selv og får sat strøm til en digital raket, der løfter os alle sammen ind i fremtiden. Du får kortlagt muligheder og fremtidens forventninger gennem inspirerende best case-eksempler på andre organisationer, der er gået forrest i digitaliseringens navn.
Innovation Lab er garant for, at du sidder tilbage med en stor oplevelse, interessante snakke samt et spændende indblik i fremtiden.
Take aways:
- Inspiration til, hvordan du udvikler din forretning ved at være Digital First.
- Indsigt i forbrugernes forventninger i en post-pandemisk verden.
- Best case-eksempler på, hvordan fremsynede virksomheder verden over har taget de største digitale trends til sig.

Jarle Fink Kondrup, Experiences by Innovation Lab, er en passioneret innovationskonsulent og oplevelsesøkonom. Jarle har i mange år formidlet trends og tendenser i forhold til fremtrædende teknologier med en tilgang stærkt forankret i dyb forbrugerindsigt – og med en stor forståelse for oplevelsesparametre, samt et stærkt kommercielt mindset.
Gennem strategiske innovationsprojekter, foredrag og workshops gør Jarle den digitale udvikling relevant og interessant ved at koble den til moderne forretningsmodeller og menneskelige værdier. Blandt Jarles tidligere kunder findes bl.a Digitaliseringsstyrelsen, TDC, Home, Grundfos, Deloitte, Visit Denmark, UNESCO, Erhvervsstyrelsen og mange flere.
Tilmeld dig her:
NB: Alle betalende medlemmer kan frit deltage i vores medlemsevents. Hvis din organisation endnu ikke er medlem, er du velkommen til at deltage i ét prøveevent.
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret