Frigiv mere af din tid og skab reel værdi for dit team.
Din virksomhed og dit team drukner i data – og det gør du sikkert også selv. På den ene side har du Excel-ark, Google Analytics rapporter, ERP eller CRM-systemer, produktionsdata, billeder osv. På den anden side mødes du af krav fra din ledelse eller andre teams, som forventer svar – ofte på ugentlig eller månedlig basis og allerhelst allerede i går.
Kravene og de mange datakilder gør, at du bliver presset til at bruge en betragtelig mængde af din tid på at arbejde med Excel og data for at kunne imødekomme de behov, som din omverden har til information.
I dette webinar bliver du introduceret til et udgangspunkt – en simpel metode – som du kan benytte til at samle dine datakilder og lave rapportering, som ikke kræver en ph.d. i datalogi. Og så lærer du at kommunikere dine resultater – simpelt og forståeligt! Det viser sig nemlig, at i 9 ud af 10 tilfælde er dit teams behov for information ikke, som de siger, at det er. Og deres tid til at konsumere og omsætte informationerne fra dig er begrænset – hvis de da overhovedet får det læst. Derfor er netop kommunikationen af dine data vigtig!
Takeaways:
- Få indsigt i, hvordan du kan frigive mere af din egen tid ved at få styr på dine data.
- Få metoderne til at skabe reel værdi for dit team.
- Få adgang til bogen “Praktisk guide til udvikling af turismesektoren gennem arbejde med data” (2022) af Mads Voigt Hingelberg.

Mads kommer fra eBay Inc., hvor han har arbejdet med Big Data i 10 år. Hans store hands-on erfaring, fra alle dele af værdikæden fra dataopsamling til publicering, giver ham et praktisk og brugbart fundament for rådgivning inden for disciplinen. Data er fundamentet, hvorpå et videnssamfund opbygges. At kunne forstå data og at kunne bruge data til forretningsudvikling er mere relevant nu end nogenside før.
Gennem foredrag, workshops og strategisk rådgivning giver Mads indsigt i både de samfunds-, organisatoriske- og ledelsesmæssige muligheder i Big Data og tager dig i hånden, når der skal plantes frø til nye forretningsmuligheder i fremtidens muld.
Priser:
Som medlem kan du tilmelde dig webinaret her:
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret