Snart ved algoritmerne mere om dine følelser end din egen familie. Og hvad så?
Den globale interesse for såkaldt emotion tech og emotion AI er er steget voldsomt de seneste år. Kort sagt handler det om mulighederne for at analysere menneskelige følelser via computerteknologi og kunstig intelligens.
Man spår allerede en massiv vækst for markedet og spekulerer på, hvordan data på følelser vil få endnu større betydning for digitale forretningsmodeller, produkter og services. Ideen om at en databaseret forståelse af følelser kan give os nye indsigter i f.eks. kunde- og brugeradfærd er ikke grebet ud af den blå luft. Man har forsket i feltet mellem menneskelige følelser og teknologi i snart 100 år. Men det er først nu, at processorkraften og software-udviklingen for alvor viser potentialet.
I dette medlemswebinar dykker vi ned i, hvad teknologierne kan og ikke kan. Du får et overblik over feltet, konkrete cases og et klart og nuanceret bud på, hvordan fremtiden for emotion tech vil se ud.
Take aways:
- Overblik og opdatering på branchespecifikke applikationer.
- Hvorfor emotion data bliver en central driver i AI.
- Hvordan emotion tech kan være relevant for din virksomhed eller organisation.
Thomas er PhD og arbejder med de menneskelige og kulturelle faktorer i data-analyse, kommunikation og teknologiforståelse. Et af hans specialområder er Emotional Data, som spiller en stadigt større rolle indenfor bl.a. digital markedskommunikation, organisationsudvikling og AI. Thomas’ viden og rådgivning omkring Emotional og Human Data har solid forankring i den nyeste forskning kombineret med indsigter fra industrien og aktuelle cases. Han samarbejder løbende med førende internationale eksperter og udviklere på området.
Tilmeld dig her:
NB: Alle betalende medlemmer kan frit deltage i vores medlemsevents. Hvis din organisation endnu ikke er medlem, er du velkommen til at deltage i ét prøveevent.
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret