Vi viser dig, hvordan teknologien allerede i dag bygger en bedre fremtid én bit, byte og biom ad gangen.
Vores stræben efter bæredygtighed er en global nødvendighed – men hvad hvis det er utilstrækkeligt? Vi har længe kæmpet for at nå det ene bæredygtighedsmål efter det andet, men i virkeligheden har vi som samfund gennem årene gravet en endnu dybere kløft, som vi nu må klatre op ad.
Det siges, at hvis du vil nå stjernerne, skal du sigte efter månen. I dette tilfælde skal den måne, vi sigter efter, motivere millioner af mennesker til at gå udover blot at undgå at efterlade et spor. I stedet bliver vi nødt til at genopbygge alt dét, vi har mistet i årene og generationerne frem til nu – og gøre 2021-2039 til dét, som FN kaleder “Genoprettelsens årti”.
Det er ikke alle løsningerne, der er teknologiske, men mange af de bedste er: Maskiner, der ikke bare kan reducere CO2, men også konvertere det til brugbare materialer. Organismer, der ikke bare kan understøtte en voksende befolkning, men også erstatte de vilde dyr og økosystemer, vi næsten har drevet til udryddelse. Og digitale teknologier, der kan fremskynde alle forbedringerne og give os fremsyn for at ungå fremtidige kriser.
Alle disse teknologier stammer fra forskellige områder – nogle gange er de så distancerede, at de end ikke er opmærksomme på hinanden. Men når verden vågner op fra Covid, vil 2020’erne blive præget af stigende bevidsthed, integration og implementering af deep tech, digitale teknologier og naturlige teknologier, der sammen ikke bare kan afværge katastrofer, men hjælpe til at regenerere et bedre miljø og samfund, end vi nogensinde har set. Kom med til dette webinar, hvor vi med et ekspansivt og optimistisk mindset udforsker den verden, vi er på vej ind i.
Take aways:
- Forståelse for, hvorfor vi skal stræbe mod regenerative – og ikke blot bæredygtive – løsninger og teknologier
- Indsigt i hvilke teknologier, vi lige nu ser på den regenerative scene.
- Eksempler på, hvordan du kan arbejde mod at inkludere regenerative teknologier i din organisation.

Mark bruger videnskabsbaserede teknologier – også kendt som Deep Tech – til at hjælpe virksomheder med at forstå nye teknologier, deres relevans, og hvordan de kan bruges til at udvikle den enkelte organisation og forretning. I over 20 år og 40 lande har han arbejdet som ledelseskonsulent, teknologianalytiker, lab researcher og entreprenør hos både store mastodonter og hos adskillige start-ups. Han har siddet som formand hos The Swedish-American Chamber of Commerce og været gæsteforelæser på University of California Berkeley. Mark samler sin viden inden for kunstig intelligens med sit arbejde for kunder i mange forskelligartede industrier for at udvikle co-innovation mellem menneske og maskine på en måde, så det giver mening i den specifikke kontekst.
Tilmeld dig her:
NB: Alle betalende medlemmer kan frit deltage i vores medlemsevents. Hvis din organisation endnu ikke er medlem, er du velkommen til at deltage i ét prøveevent.