Har du husket at lytte til dine kunder de seneste par måneder og interesseret dig for, hvad de egentlig vil have?
Corona-stormen er ved at stilne af, og det er nu, du skal i gang med at bygge fundamentet for din forretningsmodel op igen, så det matcher dine kunders behov. De fleste vil nok være fristede til at samle de lavthængende frugter op ved at give store rabatter og dermed sikre sig en hurtig her-og-nu-omsætning. Men hvis dit mål er at skabe en sund og langsigtet forretningsmodel, så er det en god ide at genbesøge den strategi, du udarbejdede, inden corona-krisen brød ud. Evaluér dine kunders behov og efterspørgsler og sæt de mål, der vil bringe dig og din virksomhed bedst videre.
Det er din evne til rent faktisk at lytte til dine kunder, der afgør, om du får succes på den lange bane! Vores erfaring siger os, at virksomheder fejler dér, hvor de bliver for komfortable og læner sig lidt for langt tilbage i sædet, fordi de efterhånden er sikre på, at de kender deres kunder ud og ind. Men sidste års kundeundersøgelse, jeres anmeldelser på Trustpilot og dine antagelser er ikke nok, hvis I fortsat vil være relevante for jeres kunder i fremtiden. Din organisation skal kredse om din kunde – ikke dine antagelser om, hvad dine kunder vil have, men konkret viden om deres behov. Hvis ikke det er fokus i alt, hvad du laver, bliver du hurtigt overgået af konkurrenter og irrelevant i det lange løb.
Til dette webinar løfter vi sløret for, hvordan du omstiller din organisation, så den tomme floskel “kunden i centrum” rent faktisk får reel betydning, og hvordan kundens behov bliver omdrejningspunktet for jeres forretning og de elementer i bygger jeres gode resultater af. Du får indsigt i, hvordan du sætter langsigtede mål ud fra kundens behov og derved forbliver relevant både nu og i fremtiden. Ved at lade din kunde sætte retningen kan du sigte efter de resultater, der bringer dig bedst videre.
Take-aways:
- Indsigt i hvordan du arbejder med et egentligt kundefokus og ikke bare med dine antagelser om dine kunder.
- Best case-eksempler på virksomheder, der har succes med rent faktisk at udvikle sig med sine kunder.
- Inspiration til, hvordan du sætter langsigtede mål ud fra dine kunders behov, som giver genlyd i hele din organisation.
- Konkrete strategiske og digitale værktøjer, der kan hjælpe dig til at realisere målene og styrke dit forretningsgrundlag.
Nina og Per er begge partnere i Grit by Innovation Lab, hvor de hjælper virksomheder til at udvikle deres forretning gennem netop grit, som kort fortalt er vilje, passion og vedholdenhed for langsigtede mål. Og det er dér forskellen mellem succes og fiasko ligger. Med deres mangeårige erfaring inden for marketing, salg og forretningsudvikling arbejder Per og Nina med ambitionen om at skabe en gritty kultur hos deres kunder. De tror nemlig på, at alle kan opnå succes med deres forretning og indfri deres ambitioner ved at sætte langsigtede mål, der matcher kundens behov og ved at have viljen til at blive ved med at udvikle og tilpasse sig markedet. Sådan skabes værdi for både virksomhed og kunder – og sådan forbliver man relevant både nu og i fremtiden.
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret