Tilmeld nyhedsbrev

Anna Lykke

Anna Lykke
  • Managing Partner
  • +45 24 60 57 71

Databeskyttelse har været en lille parentes siden internettets kommercielle fødsel. Med en ny persondataforordning er den kommet på de flestes læber. Anna Lykke Lundholm-Andersens vision er at ændre den databeskyttende kultur for virksomheder, store som små. Med en baggrund i filosofi fra KU og Digital Innovation and Management fra IT Universitetet og beskæftigelse med etik, tillid, privatlivs- og databeskyttelse, avledes passionen for at gøre en reel forskel på området og i kølvandet heraf en certificering i persondataret fra Plesner Advokatpartnerselskab.

Som Managing Partner i Comply by Innovation Lab, rådgiver Anna i GDPR compliance (General Data Protection Regulation), den ny persondataforordning i EU og implementeringen af de nye regler i organisationer. Hun agerer endvidere DPO (Data Protection Officer) for de virksomheder, som har behov for en, og underviser i databeskyttelse. Et gennemgående dogme i Annas rådgivning er, at den enkelte medarbejder i organisationen skal føle ejerskab over vigtigheden af at opretholde en god databeskyttelse. Det indebærer både forståelsen for begreberne, risiciene, men i høj grad også en viden om hvordan det konkret operationaliseres i deres hverdag. Det skal sikre en databeskyttende organisationskultur og opretholdelsen af samme – også efter at Comply by Innovation Lab har leveret rådgivningen.

Anna har tidligere haft sin gang i bl.a. mediebranchen, og har et særligt kendskab til de udfordringer, der ligger i anvendelse af diverse digitale markedsføringsværktøjer. I porteføljen af kundesamarbejder er bl.a. flere nationale dagblade og reklamebureauer, hvor der i projekterne har været stort fokus på dataminimering, konkrete redskaber til medarbejdere og dokumentation.

I sin fritid er Anna vært på en podcast om digital dystopi, og arbejder løbende på at informere organisationslederen, lægmand og snart også børn om vigtigheden af privatlivs- og databeskyttelse.

Fun facts: Anna har skrevet en børnebog, elsker matcha, har en større plakat af Michel Foucault forklædt som Pippi hængende i stuen, og så er hun glad for hurtige biler.

Tryk enter for at søge eller esc for at afbryde