Gennem sin uddannelse til KaosPilot og en cand.mag. i Oplevelsesøkonomi har Morten et solidt fagligt fundament i arbejdet med samskabelsesprocesser. Han brænder for samskabelse og tror på, at det kan skabe stor værdi og løse mange udfordringer – hvis det gøres ordentligt!
Med den nyeste viden inden for samskabelsesteknikker og -metoder samt et blik for motivation kaster Morten gennem Co-creation by Innovation Lab sin kærlighed på samskabelse i mellem forskellige aktører. For hvordan får vi egentlig engageret forskellige typer af mennesker og medarbejdere til at deltage i processen med deres innovative idéer og løsninger?
I Innovation Lab har vi over 10 års erfaring med at facilitere samskabelse mellem internationale brands som FC Barcelona, Shell og Redbull, og hjemlige som Rockwool, Aarhus Universitetshospital, Roskilde Festival og Weekendavisen, foruden styrelser, kommuner og regioner. Derudover er vi medstiftere af verdens første og største business co-creation fælleskab Co-Society.