Nina er partner og medejer af Grit by Innovation Lab og har mere end 20 års erfaring inden for salg og marketing med fokus på datadrevet forretningsudvikling. Hun rådgiver virksomheder i optimering af deres processer og hjælper dem med at spotte deres største forretningspotentiale. Hun arbejder også i bestyrelser og advisory boards, hvor hun bl.a. rådgiver inden for digitalisering, afsætning og organisationsudvikling.
Nina har stor erfaring som interim konsulent, hvor hun hurtigt kan træde til og hjælpe virksomheder med at løse specifikke hasteopgaver. Hun har også hjulpet flere virksomheder, som akut har haft brug for seniorassistance, når en virksomhed f.eks. mister en nøglemedarbejder.

Desuden brænder hun for Metaverse og tror på, at vi i 2030 vil anvende knap seks timer dagligt i det digitale univers. De seneste par år har hun afholdt mange oplæg om emnet, som har vakt stor nysgerrighed blandt deltagerne. Derudover afholder hun også kreative workshops for virksomheder, der ønsker hjælp til at se, hvilke muligheder, de gør klogest i at investere i på sigt, så de forbliver relevante, uanset hvad der sker af forandringer i verden.