Data er vejen frem! Men vejen føles måske lang og snørklet. Vi hjælper dig med at optimere din forretning ved hjælp af data og håndtere de udfordringer, det giver.
Hvorfor skal du bruge data?
OECD vurderer, at stort set alle sektorer kan øge produktiviteten med 5-10 % gennem datadreven innovation. Gevinsterne ved øget dataanvendelse er højere produktivitet, mere omkostningseffektive processer, færre fejl i processen, lavere udviklingsomkostninger, nye forretningsmodeller og bedre indtjening.
Men…
De fleste oplever barrierer, når de beslutter sig for at tage skridtet mod mere brug af data. Ifølge Erhvervsstyrelsens undersøgelse om barrierer for virksomheders dataanvendelse, er der flere barrierer, man skal være opmærksom på, når dataanvendelse skal være en del af virksomhedens dagligdag. For det første kan virksomheden være en barriere i sig selv. Mange virksomheder oplever nemlig, at det kan kræve kulturelle eller organisatoriske omstillinger, hvis man vil bruge data i ens forretning. Og det kræver arbejde! For det andet er det ofte en forhindring, at man mangler viden om data – og mangler viden om værdien af det blandt medarbejderne. For hvad er det egentlig, du kan bruge din data til? Har du eksempelvis en maskine, som bliver ved med at gå i stykker, og vil du gerne vide hvorfor? Så kan du bruge din data til at forudse, hvornår det sker, så du kan fikse det, inden den ikke virker længere. Eller har du en stor kundedatabase, hvor du gerne vil vide, hvilke kunder du egentlig tjener penge på, og hvilke der egentlig koster dig penge? Så kan din data give dig denne information. Det kan altså være nyttigt at bryde barriererne ned og anvende sin data, men det er som så meget andet lettere sagt end gjort. Og netop derfor har vi samlet et team med ekspertisen til at overkomme disse barrierer!
Vores team
Vi giver dig det bedste af begge verdener! Vores Big Data ekspert, Mads Hingelberg, har den tekniske viden. Mads hjælper dig med at finde frem til værdien af dataanvendelse. Han hjælper dig med at få kortlagt, hvor du skal sætte ind, hvis du vil skabe en datadrevet forretning. Vores Team Scientist, Louise Vinther, er erhvervspsykolog. Hun hjælper dig med at skabe de organisatoriske forandringer, der skal til. For når du har forstået, hvad datadrevet forretning kan, og hvordan det kan hjælpe dig, er arbejdet langt fra ovre. Vi ved, at du kommer til at stå overfor en række barrierer. Vi ved, at det når du står med en analyse/rapport over, hvordan du kan optimere din forretning ved hjælp af data, så er der stadig lang vej igen. For det er for de fleste ukendt territorium, som kræver forandring og tilvænning. Det vil betyde nye måder at samarbejde på og nye arbejdsopgaver. Og det vil kræve en massiv indsats og plan, hvis medarbejderne skal føle sig trygge i den proces, hvor deres vante opgaver måske bliver taget fra dem, og nye opgaver kommer til.
Hvordan kan et forløb se ud?
- Innovation Labs Big Data ekspert, Mads, hjælper jer med at få overblikket. Han vil i en rapport give jer svar på, hvordan kan I optimere jeres forretning ved hjælp af data.
- Innovation Labs Team Scientist, Louise, dykker ned i rapporten sammen med Mads. Den tekniske forståelse for, hvad der er muligt og den psykologiske forståelse for, hvad der skal til, hvis det skal implementeres succesfuldt, fremlægges for jer.
- Der udvikles en trin-for-trin-guide på baggrund af observationer og interviews på arbejdspladsen. Formålet er at skabe en god proces for de nye arbejdsgange, hvor medarbejderne inddrages og føler sig trygge i processen.
- Vi coacher i processen.
Vi ved, at ingen organisation er ens. Så hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan et forløb kunne se ud for jer, så kontakt os for et uforpligtende møde – vi klarer den både over telefon, skype eller ved et fysisk møde.