Stemmestyring er fremtiden - Forbered dig på det nye internet
Stemmestyring og digitale assistenter er ikke science fiction og fremtidsforskning. Stemmestyring er nemlig allerede ved at ændre verden. Stemmestyring ændrer, hvordan vi interagerer med maskiner og computere, det ændrer hvordan virksomheder kommunikerer med deres kunder, det ændrer hvordan borgere interagerer med det offentlige, og det ændrer, hvordan vi lever vores liv.
Stemmestyring benyttes mere, end vi går og tror i Danmark. I USA køber 4,9% allerede via deres stemmestyrede digitale assistent HVER ENESTE DAG. 14% køber noget månedligt. Læg dertil at 7,3% bruger en stemmestyret digital assistent til at søge på produktinformation HVER ENESTE DAG og 28% benytter en digital assistent til at søge efter produkter hver måned.
Så hvordan tror du fremtidens kunder og brugere finder frem til dig?
Om foredraget stemmestyring og digitale assistenter
Vi har lavet forarbejdet og giver jer en interessant og øjenåbnende introduktion til stemmestyring og digitale assistenter, og hvordan det kommer til at påvirke jer.
Derudover vil vi tage jer på en spændende rejse, da der er tale om hastig udvikling, nye forventninger fra brugere og kunder, og et mulighedsrum, for de vågne organisationer, der er på størrelse med internettet.
Stemmestyring åbner op for en helt ny verden. En verden hvor helt almindelige borgere og forbrugere kommer til at opleve et af de mest markante skift siden introduktionen af iPhone i 2007. Et skift der igen ændrer forholdet mellem kunder/brugere og virksomheder.
Glem mobile first, glem jeres placering på Google, glem thumbstopping content til sociale medier. I fremtiden skal I kunne findes ved en simpel stemmebaseret forespørgsel til en brugers telefon eller smarte højtaler.
Foruden analyse, indsigt og friske perspektiver får I også en masse internationale best-case eksempler på virksomheder og organisationer der benytter stemmestyring.
Kontakt Jarle for at høre mere
jarle@ilab.dk
+45 22772808

Jarle Fink Kondrup, CXO Experiences by Innovation Lab
Jarle er en yderst populær foredragsholder, der er kendt for sin levende, entusiastiske og underholdende formidling af den nyeste viden omkring trends, teknologi og innovation,
Han han har leveret +100 trend foredrag til bestyrelser, ledelsesgrupper, netværksarrangementer, strategidage, samt en lang række store konferencer i Danmark og internationalt.
Jarle formidler, som passioneret innovationskonsulent og trendforsker, trends og tendenser med en tilgang stærkt forankret i dyb (for)brugerindsigt – og med en stor forståelse for oplevelsesparametre, samt et stærkt kommercielt mindset. Han har samarbejdet med og inspireret virksomheder såsom KMD, Kamstrup, Eniig, HK, TV2, Danfoss og e-nettet om brugen af ny teknologi i deres fremtidige virke.