Hvordan du ændrer benspænd til at være en katalysator for udvikling og nyskabelse
Corona epidemien fungerede, for nogle virksomheder, som en katalysator for udvikling og nyskabelse. Der opstod innovation, forretningsudvikling og nytænkning under pres.
Nogle virksomheder, presset af omstændighederne, så den uforudsete “pause”, som verden befandt sig i, som en unik mulighed til at søsætte nye initiativer. Midt i opgavens uoverstigelighed har en ny verdensorden meldt sig, og innovationsparatheden samt forandringsparatheden har aldrig været større, eller mere nødvendig. Der blev sat løsninger op, som kunne varetage ikke bare kort, men også lang bane, fordi det er nu, lige nu, at fremtidens “gode” eller nye vaner starter.
Virksomheder som enkeltpersoner har vi mærket vigtigheden i, at kunne omstille os, hurtigt, og mærket vigtigheden i at kunne udnytte de (digitale) muligheder der findes. Men vi har også mærket vigtigheden og styrken i at agere hurtigt, i at prøve nogle ting af og få nogle erfaringer.
Innovation Lab har samlet, analyseret og kondenseret de bedste tiltag og tilgange, så I får et indblik i virksomheder og organisationer, der har brugt krisen som kickstarter, og hvordan I kan gøre jer klar til næste gang vinden blæser.