Videomøder er ved at være dagligdagen. Men er du ikke er vant til det, kan det være svært og knap så effektivt. Den digitale verden kræver nye metoder.
Corona-krisen gør en nødvendighed af dyden ved nye arbejdsformer. Pludselig er det ikke en mulighed at mødes fysisk – nu er de virtuelle formater den eneste møde- og samarbejdsform. På sigt kan det blive det nødvendige skub til at arbejde teambaseret, a-hierarkisk og opgavefokuseret med nye redskaber og på tværs af geografi. Og dermed endeligt komme de gamle indgroede industrielle arbejdsvaner til livs.
Nye tider – nye metoder
Der vil, når krisen er ovre, stadig være store gevinster ved at arbejde mere spredt. Den rigtige tilgang til ledelse og arbejdsmetoder vil ikke kun gavne lige nu. Den vil kunne bidrage til mere innovativt og effektivt arbejde i fremtiden – og dine medarbejder vil også takke dig for det!
Hvis arbejdet skal være effektivt, når man sidder i virtuelle teams, så kræver det strukturerede former for samarbejde, en klar forforståelse for hinandens udgangspunkter og en fælles referenceramme. For mange måske i endnu højere grad end før. Fordi de hurtige spørgsmål ikke længere kan blive besvaret ved kaffemaskinen eller i elevatoren – det kræver en ny form for kommunikation og indsats.
Virtuelle teams, der virker!
Når de fysiske rammer ophæves, så ophæves de vante rutiner og vaner – også dem, vi ikke vidste, vi havde. Når vi mødes digitalt, så er det pludselig en helt ny måde at mødes på. Og det kræver derfor også nye metoder og en ny form for forventningsafstemning, hvis ikke vi skal gå skuffede fra møderne. Den største fejl, du kan begå, er nemlig at forsøge at overføre de eksisterende arbejdsgange til den digitale verden. Hvis det digitale møde skal være effektivt, så kræver det nye værktøjer. For selvom arbejdet kan synes ens, så er dynamikkerne ændret.
Samarbejde i virtuelle teams kræver ligesom ved fysiske teams,
- at du har en klar rollefordeling.
- at du deler dine tanker og planer.
- at du har klar og tydelig kommunikation.
Men rollerne er nødvendigvis ikke de samme, som du er vant til, og kommunikationen foregår på en helt ny måde. For når vi sidder hver for sig, er vores adfærd mindre forudsigelig – fordi vi ikke kan læse hinandens signaler. Og det kan påvirke vores samarbejde og tillid til hinanden. De vante hierarkier mister deres betydning, der er pludselig mindre kontrol og mere ansvar. Det er derfor en nødvendighed, at tilgangen til de digitale møder og virtuelle teams bliver taget alvorligt.
Innovation Labs løsning
- Virtuel team coach
Hyr Innovation Labs Team Scientist, Louise Vinther, til at være jeres virtuelle team coach. Hun er uddannet cand.psych. og ekspert i teams og nye arbejdsmetoder, og hun vil deltage på jeres virtuelle teammøder og hjælpe jer med at finde de metoder og redskaber, der skal til for at få jeres møder til at være så effektive som muligt og få samarbejdet helt i top.
- Virtuel ledercoaching
Hvordan er det som leder, man sikrer, at medarbejderne arbejder effektivt og trives, når man ikke er fysisk til stede hver dag? Har du som leder brug for en sparringspartner/coach til at vende problemstillingerne ved distanceledelse, så hjælper vores Team Scientist også med det.
Har du spørgsmål, tanker, udfordringer eller andet, du ønsker at vende, eller er du interesseret i at få hjælp fra en virtuel team coach, er du altid velkommen til at kontakte mig.