Pretotyping giver dig muligheden for at afprøve dine løsninger og nye produkter, inden du bruger ressourcer på at producere og implementere dem. Lær, hvordan du kan bruge pretotyping til...
Prototyping er allerede et vidtspredt begreb i mange organisationer og udviklingsafdelinger. Der er dog et essentielt skridt inden prototyping – nemlig pretotying. Pretotyping er en blanding af det engelske pretend, altså ‘at lade som om’, og prototyping. Teknikken giver dig seks metoder til at teste om folks adfærd er som forventet, og om dine antagelser er rigtige, allerede inden du laver en prototype. Det er altså din mulighed for at teste din idé på simpel, billig og hurtig vis ved at skabe imaginære versioner af din løsning eller produkt og undersøge, hvordan markedet reagerer på det. Derved sikrer du dig, at du finder frem til det helt rigtige produkt, inden du udvikler det, og på den måde sparer du både tid og penge. Simpelt sagt handler det om at faking it, before making it. Værktøjet er udviklet af Googles Engineering Director, Albert Savoia, som har forsket i fejl, og hvordan man kan optimere processen fra idé til succesfuldt produkt. Udover Google bruges værktøjet allerede i mange succesfulde virksomheder såsom IBM, Amazon, Facebook, Tesla, IDEO og mange andre.
Til workshoppen får I inspiration fra nogle af de virksomheder, som allerede har fået succesfulde erfaringer med pretotyping. Gennem introduktion til og indblik i pretotyping-værktøjet, gennemgår vi sammen en struktureret proces, hvor vi udvikler idéer og arbejder konkret med, hvordan pretotyping kan bruges til at validere markedsappellen i jeres idéer med mindst mulig investering af tid og penge. Vi gennemgår de enkelte teknikker for sammen at nå frem til en forståelse af, hvornår, hvor og hvordan pretotyping metoderne skaber mest værdi for jeres organisation.
Take aways
- Introduktion til metoder, som du kan bruge til at teste og indsamle viden om dine potentielle produkter.
- Redskaber og teknikker til at validere jeres nye idé eller produkt i forhold til et specifikt marked.
- Mulighed for at vise dit produkt til potentielle kunder og få feedback allerede inden, du har produktet.
- Viden om hvor, hvornår og hvordan de forskellige teknikker har størst effekt.