Kreativitet, innovation og sammenhængskraft set i coronaens digitale lys
Vi har indsamlet de bedste erfaringer med digital innovation, samskabelse og socialt liv, sat den gode digitale sparring på formel og kogt det hele ned til en halvdags-workshop, hvor vi hjælper jer til at skabe et digitalt vindue ind i hinandens projekter, opgaver og liv, så din kultur og jeres innovative kræfter ikke bliver et offer for coronaen.
Corona var skyld i, at vi hurtigt har prøvet at rykke vores arbejde, samarbejde og samskabelse over på skærmen til digitale møder. På mange områder er det gået rigtig godt, og flere melder om øget effektivitet blandt medarbejdere. Men når vi ser på innovation, sparring, ideudvikling og adgangen til kollegernes perspektiver, mangler vi stadig at knække koden til, hvordan det gøres over en skærm. Det er som om, det går galt, når vi overfører en gammel praksis til nye, gennem digitale forhold uden at tage udgangspunkt i det nye.
Vi låner af fremtiden, når innovationen og kreativiteten halter
Faktisk mener hele 30 % af ledere, der før corona mente, at de arbejdede i en “innovativ kultur”, at det ikke længere er tilfældet. Skærmens og de digitale møders knap så frie form gør, at vi hurtigt taler ind over hinanden, taler mere kort og præcist for at give plads og dermed får inspirationen, kreativiteten og de gode spørgsmål svære vilkår.
Som organisation låner I af fremtiden, når medarbejderne og projektgrupperne har sværere ved at lave et flow i deres digitale møder, ikke byder ind med deres gode idéer eller får inputs til deres svære opgaver. Hvis du vil vide mere om disse udfordringer, kan du læse vores blog omkring emnet.
Det vil vi i Innovation Lab ændre på. Vi har udviklet en ny workshop, hvor vi hjælper dig til at få succes med innovationen og sammenhængskraften online. Skærmen og de digitale møder skal på en ny måde blive vinduet ind i vores projekter, opgaver, udfordringer og liv. Det handler om at få samarbejdet, innovationen og samskabelse bedre i spil i online møder. Vi kalder workshoppen ‘Det åbne vindue’.
‘Det åbne vindue’ har vi udviklet med inspiration fra Lego Serious Play og storytelling. Til workshoppen bringer vi jeres projekter, gruppens medlemmer og udviklingen helt ud gennem skærmen på en innovativ, sjov og nærværende måde. Vi stiller jer i workshoppen løbende nogle spørgsmål og udfordringer, som deltagerne skal løse hver for sig og sammen med deres tilgængelige remedier i hjemmekontoret. Deltagernes skærmbilleder, deres indsamlede artefakter og deres historier og metaforer omkring dem, bliver deres og jeres svar på de udfordringer, muligheder og løsninger, som I står over for. På den måde kommer workshopdeltagerne op af stolene, bliver stimuleret gennem deres omgivelser og hinanden, får sat nye og bedre ord på deres opgaver, hver deltager får en bedre forståelse for deres taletid til mødet, og vi lover jer, at I får gode grin undervejs, som styrker fællesskabet.
Workshoppen består af 6 trin
- Et formøde med chefen eller en kontaktperson for gruppen.
Her afklarer vi sammen, hvordan sammenhængskraften bedst kan styrkes i afdelingen, teamet eller projektgruppen.
- Definition af spilleregler, roller og værdier i workshoppen
Det åbne vindue er en ny måde at være sammen på og bruge sine omgivelser på. Derfor klarlægger vi disse aspekter til workshoppen, så det bliver helt skarpt, hvordan man er sammen på en ny digital måde.
- Træning af deltagerne til de kommende udfordringer
Inden selve arbejdet med gruppens opgaver og udfordringer laver vi nogle opvarmningsøvelser, som hjælper deltagerne i gang med den kreative proces. Det er nemlig vigtigt, når man skal være kreativ sammen digitalt.
- Vi stiller jer en række udfordringer og opgaver baseret på formødet
Grundet vores formøde er vi helt skarpe på, hvad jeres behov og udfordringer er. Disse konverterer vi til udfordringer og opgaver, som deltagerne skal komme med deres svar på.
- Deltagerne udarbejder deres svar
På kreativ vis udformer deltagerne deres svar på udfordringerne. Disse bliver helt nye og anderledes svar på jeres behov og udfordringer, da vi sikrer, at deltagerne bliver stimuleret på en ny måde. Vi sørger for, at deltagerne kan være med på udfordringerne uanset deres kreative niveau.
- Hvordan tager I inputs og læring med jer fra workshoppen?
Som afslutning på workshoppen evaluerer vi formatet sammen med jer og finder konkrete råd til, hvordan I kan bruge det fremadrettet.
Vi sikrer jer med workshoppen, at I får sparringen og kreativiteten helt frem på jeres aktuelle projekter og udfordringer og får skabt nye spilleregler, der hjælper jer med at fungere godt og innovativt sammen digitalt.
Efter workshoppen giver vi jer en simpel guide til, hvordan I kan bruge formatet fremadrettet, så I løbende kan lukke vinduet op til innovationen og sparringen.
Workshoppen tager 3-5 timer afhængigt af gruppens størrelse.
Kontakt mig endelig, hvis du vil høre mere om workshoppen, og hvordan den kan passe ind i din organisation.