Gamification bygger på de psykologiske drifter, vi har som mennesker. Mekanismer og drivkræfter der motiverer og engagerer os på et personligt plan.
Ifølge McKinsey vil 70 % af forsøg på transformation i virksomheder fejle grundet mangel på motivation. Gallups undersøgelser viser at medarbejderengagementet er ligeså foruroligende. 71 % er ikke-engagerede, og hele 19 % er aktivt uengagerede. I en tid hvor transformation, hurtig omstilling og udvikling er central for at udvikle sig, eller måske endda overleve, som virksomhed, er gamification en bæredygtig mulighed for at holde borgere/ studerende/ medarbejdere o.l. engagerede og motiverede.
Mange forbinder gamification med spil, der er udviklet til et forretningsformål, men det handler om langt mere end points, badges og ranglister. Man skal forstå og arbejde med psykologien bag, og benytte de mange forskellige mekanismer i den rigtige kontekst og til de rigtige personer for at få den optimale effekt. Hvis man gør det kommer gamification til at handle om at skabe merværdi til allerede eksisterende processer.
Gamification kan, når det appliceres rigtigt, have mange fordele, såsom; stærkere samarbejde, mere arbejdsglæde, dybere loyalitet (fra kunder såvel som medarbejdere), øget salg, mm.
Med en workshop i Gamification får I indblik i de forskellige motivationsteknikker og psykologiformer, der skaber engagement. Derudover får I hands-on erfaring med mekanismerne bag Gamification og hvordan I kan benytte dem.
Gennem workshoppen ser vi på Gamification i dag: Hvem har succes med deres spilmekanismer, og hvorfor, og hvordan gør de?
Herefter skal vi arbejde med forskellige succesfulde Gamification-mekanismer i forhold til de områder i jeres organisation, der med fordel kunne være mere motiverende, eller i forhold til udfordringer i jeres kunderejse og/eller fremtidige roadmap. Således kommer de virksomme principper helt ind under huden på deltagerne.
Take Aways
- Forståelse for, hvad Gamification er og hvilke mekanismer, der ligger bag
- Indsigt i, hvordan du kan bruge Gamification til at motivere og engagere brugere, kunder, kolleger og samarbejdspartnere
- Inspiration og best-case eksempler, der giver perspektiver til fremtidig udvikling
- Nye idéer og koncepter der kan implementeres
- Spillekort og vejledning, så I kan fortsætte, når I kommer hjem