Fra New Public Management til New Public Creativity - nyt liv til den etablerede (offentlige) organisation.
Samfundsstrukturer skal genopfindes i disse år, hvor industrialiseringens teoretiserende kontrolstyring og demotiverende målfokus har spillet fallit og beviseligt skabt fordyrelse, hvor der skulle opstå besparelse. De store systemer virker ikke, og det offentlige står i en uheldig triple-helix af udfordringer: 1. Man er låst i dyre, administrationstunge og forandringsresistente organisationer midt i civilsamfundets mest hastige forandringsperiode + 2. Der er krav om besparelser overalt + 3. Talenter trives bedre med frihedsgrader og i tillidsbaserede systemer og søger udenom det offentlige. Umiddelbart virker det som en uoverskuelig opgave. MEN der er håb. Kreativiteten KAN få plads, så fornyelsen sker fra medarbejderplan, talenterne KAN motiveres og tiltrækkes den offentlige opgave, og der KAN skabes rum til besparelser og øget effektivitet uden salamimetoder, kaotiske omstruktureringer og dyre, årelange konsulentforløb.
Gennem en række konkrete eksempler udbygges en forståelse for den nye, digitale, verdens vilkår og dykkes ned i urmetoder som kreative rum og magiske cirkler til give nyt liv til den etablerede organisation. Eksempler og metoder er afprøvede med gode resultater på store, offentlige organisationer til netop at understøtte den trippel-udfordring, de fleste offentlige organisationer står midt i.

Mads Thimmer stiftede Innovation Lab i 2001 sammen med computer-pioneren Preben Mejer, og står i dag som ene ejer. Mads arbejder for det meste med strategier, konceptudvikling og organisatorisk redesign, og har arbejdet med alt fra regeringer og Fortune 500-virksomheder med henblik på at ruste disse til de nye digitale vilkår. Mads sætter kultur højere end struktur, er ikke så glad for titler og mener, at en stærk personlighed til hver en tid kan udkonkurrere en MBA. Han har en baggrund fra University of Cambridge i Litteraturvidenskab og har flere gange figureret i internationale medier, lige fra fra BBC og Business Week til Engadget og TechCrunch.