Oplev de nyeste, sjoveste og skøreste gadgets fra vores Demolab over en fredagsøl.
Obs. Grundet den nuværende situation ift. COVID-19 og myndighedernes anbefalinger udskydes dette arrangement foreløbigt på ubestemt tid. Ønsker du at blive kontaktet, så snart vi igen kan afholde arrangementer og har fundet en ny dato, er du velkommen til at skrive til medlemskabsansvarlig, Mia Kirkegaard Jørgensen, på mia@ilab.dk – så sørger hun for, at du bliver kontaktet og får tilbudt en plads, så snart den nye dato er på plads.
Bliv klogere og få hands on-erfaring med den nyeste teknologi inden for AI, IoT, 3D-print, VR, AR, wearables, bæredygtige materialer og meget mere til vores Beers’N’Demo-event.
Brancher bliver konstant forandret af ny teknologi, der for mange kommer helt uventet – et besøg i vores Demolab giver en fornemmelse af, hvor den teknologiske disruption kommer fra – altså, hvad påvirker DIN branche de næste år. Det indeholder de nyeste teknologier, og alt fra de største teknologiproducenter i verden til de helt små opfindere rundt omkring. Dette har Innovation Lab gennem de seneste 15 år hjembragt fra hele verden, hvilket er med til at give en hands-on fornemmelse for det nyeste og det næste.
Vi byder på en fyraftensøl, så alt du skal gøre er at tage dine kolleger under armen og møde op på vores kontor i Aarhus til en eftermiddag, hvor I bliver opdateret på, hvad der lige nu rører sig i teknologiens verden – og hvad vi vil se i fremtiden.
Eventet henvender sig til alle slags organisationer, der mangler inspiration til, hvad der er det nyeste og det næste inden for teknologiens verden. Eventet er skruet sammen i et meget åbent format. Derfor vil der ikke være et decideret fokus én specifik teknologi – men der vil derimod løbende være oplevelser og fortællinger omkring alt fra virtual reality til kunstig intelligens.
Er du medlem af Innovation Lab, er I blevet tilbudt to gratis billetter til eventen. Tag fat i jeres kontaktperson eller skriv til medlem@ilab.dk.
Vi tilbyder desuden lige nu nye medlemmer billetter til vores Beers’N’Demo-event – eller deres helt eget event for hele virksomhed, hvis man melder sig ind inden 1. april. Det kommer helt an på, hvilket medlemskab, man vælger, og du kan læse mere og tilmelde din virksomhed lige her.
Obs. Der er begrænsede pladser til eventet, og derfor er der en begrænsning på max 5 personer pr. virksomhed. Ønsker I at deltage med flere medarbejdere, er I velkomne til at kontakte os ang. muligheder for et seperat event.