Dit produkt kan være nok så godt, men bliver det ikke leveret på overbevisende, engagerende, autentisk og forståelig vis, kommer du aldrig over muren til din målgruppe.
Obs. Grundet den nuværende situation ift. COVID-19 og myndighedernes anbefalinger udskydes dette arrangement foreløbigt på ubestemt tid. Ønsker du at blive kontaktet, så snart vi igen kan afholde arrangementer og har fundet en ny dato, er du velkommen til at skrive til medlemskabsansvarlig, Mia Kirkegaard Jørgensen, på mia@ilab.dk – så sørger hun for, at du bliver kontaktet og får tilbudt en plads, så snart den nye dato er på plads.
Det er blevet sværere at komme igennem med (salgs)budskaber, og det er det også for dig. Derfor kræver det mere end traditionelle salgstricks og et stort annonceringsbudget at komme gennem informationsmuren og få dine potentielle kunders opmærksomhed. Det kræver, at du har en appellerende, autentisk historie, der leveres på overbevisende, engagerende og forståelig manér.
Og det gælder ikke kun, når du sælger dine produkter. Når du skal have nye idéer igennem til ledelsen eller til dine kolleger, når du skal tiltrække nye talenter til din virksomhed, og når du leder efter nye, spændende partnere at samarbejde med, står og falder det ofte med, hvordan du præsenterer dig selv – hvordan du leverer din pitch.
Men hvordan skaber og leverer du den perfekte pitch? Det hjælper vi dig med til denne praktiske workshop. Her gennemgår vi, hvorfor din historie og din præsentation af selvsamme er central for, at du lykkes med at sælge dit produkt, tiltrække de bedste medarbejdere og få de vigtigste samarbejdspartnere på krogen. Gennem konkrete øvelser udvikler du din historie og lærer at fortælle den på den måde, der giver bedst mening ud fra det mål, du har. Du lærer, hvordan du leverer den, både når vi taler sproglige virkemidler og kropssprog, men du får også konkrete råd og hands on-erfaring med at bruge de rette visuelle værktøjer, som hjælper dig til at understøtte din fortælling bedst muligt.
Du går fra dagen med en konkret historie og både visuelle og sproglige virkemidler til, hvordan du laver den perfekte pitch, præsenterer den og står stærkest blandt konkurrenterne.
Take-aways:
- Forståelse for, hvorfor din historie og præsentation er central for din succes.
- Din historie – udviklet gennem metoder til at skabe den mest appellerende historie for de interessenter, du ønsker at ramme.
- Tips til hvordan du leverer din historie og præsentation mest overbevisende.
- Hands on-erfaring med visuelle hjælpemidler, der kan tage din præsentation til næste niveau og konkrete metoder til, hvordan du let kan bruge dem.
Denne workshop henvender sig til dig, der ønsker hjælp til at skabe og levere den bedste version af jeres historie. Måske har I problemer med at sælge et ellers godt produkt? At få samarbejdspartnere til at bide på? At få jeres egne medarbejdere til at engagere sig i virksomheden? Med en overbevisende, appellerende historie, der leveres optimalt kan I sikre jer flere salg, bedre samarbejder og gladere medarbejdere – fordi det med ét bliver klart og tydeligt, hvem I er, hvad I kan, og hvorfor det er relevant for jeres interessenter.
Obs. Halvdelen af denne workshop vil foregå på dansk – den anden halvdel på engelsk.

Per og Nina er begge partnere i Grit by Innovation Lab, hvor de hjælper virksomheder med at tænke ud over traditionelle salgsmetoder. Salg hører for dem ikke til i et særskilt hjørne af virksomheden, men bør gennemstrømme hele organisationen og involvere en sammensætning af forskellige kompetencer, ressourcer, værktøjer, motivation og udholdenhed. Du hjælper dig til at sætte fokus på dine langsigtede mål, så du via en strategisk og passioneret indsats fra hele organisation kan stadfæste din position på markedet og skabe tilfredse kunder.

Dite og Agne er partnere i Visuals by Innovation Lab, som (overraskende nok) er Innovation Labs visuelle afdeling. Med en mission om at puste liv i vores mange kunders idéer og digitale løsninger, bruger Visuals en kombination af sketching, farveteknik, grafisk design og animation for at forvandle koncepter til håndgribelige produkter. Visuals laver soloprojekter, men – lige så tit – samarbejder de med andre af Innovation Labs afdelinger om at visualisere kompleks data, sketche idéer til sprints og hackathons og forklare nye services og produkter på simpel, informativ vis.