Innovation er sagen! Det skal vi alle sammen være gode til - og gerne i en vældig fart.
Vi skal finde på nye produkter, services eller arbejdsprocesser – og helst igår. For med teknologiens hastige udvikling og digitaliseringens indtog i alle arbejdsprocesser bliver kravet endnu mere allestedsnærværende.
Men hvad er innovation? Hvad kræver innovation af organisationen, teamet og den enkelte medarbejder? Er digitalisering innovation? Hvilke redskaber kan man bruge, og hvilke kompetencer skal man have i spil?
På campen bliver grundstenene lagt til at komme godt igang med innovation. Der bliver introduceret til innovationsbegrebet og de elementer, der ligger heri. Der bliver arbejdet med digitalisering som innovativ løftestang og koblet med cases og best practice. Vi går fra det strategiske til det praktiske plan, og der bliver introduceret til en række innovationsmetoder: design processer, quick’n’dirty, samarbejdsdrevne processer, sprint, pretotyping, prototyping osv. Undervejs bliver der en række øvelser og aktiviteter serveret på en sjov måde med glimt i øjet.
Forløbet varer 2-2,5 dag og kan med fordel følges op med den camp, der hedder “Udfordringer fører til innovations- og kompetenceløft”.
Vi anbefaler, at processen afholdes som en camp med sociale elementer indlejret, fordi vi dermed også vil stille skarpt på relationsopbygningen. Men processen kan også køres som standard kursusdage.
Take aways:
- Bevidsthed om hvad innovation er
- Overblik over hvilke innovationsmetoder, I bl.a. kan gøre brug af
- Perspektiv på hvilke kompetencer og mindset, I skal bruge
I får også:
- Et indblik i, hvordan andre har arbejdet med innovationsprocesser
- Indsigter i, hvordan man gør en proces lærende og underholdende
- En relationsopbyggende oplevelse