Beskrivelse
Webinaret blev afholdt den 23. november 2023.
Brugerbehovet er centralt. Det er ikke nyt. Men alligevel får vi det ikke prioriteret. I flere årtier har vi haft fokus på at optimere og effektivisere vores interne processer, men vi har mindre forståelse for den konkrete brug af vores produkter og services, når vi slipper dem. Så hvis vi vil omstille os digitalt eller grønt, har vi brug for den forståelse. Vi tager mange af de vigtigste beslutninger tidligt i processen: meningsfulde beslutninger fra internt perspektiv – men ikke altid fra et eksternt perspektiv. Og det kan koste os rigtigt dyrt i det lange løb!
Den gode nyhed er, at der med den digitale omstilling også er kommet en hel række af nye digitale services og tools, som hjælper os til mere effektivt at samle bruger/kunde/borgerindsigter – og herigennem træffe bedre beslutninger, når vi vil gentænke os selv ind i en grøn eller digital agenda.
Lab Agenten Gitte Svenstrup klæder dig på med de bedste tips og tricks fra vores flere års erfaring med både research og produktudvikling, og du får hjælp til at navigere i et landskab af mange procestilgange, redskaber og tools.