Generative AI-løsninger vil fundamentalt ændre måden, hvorpå virksomheder driver forretning, og organisationer arbejder.
Det sker ikke så ofte, men en gang imellem bliver selv gigant-monopoler udfordrede. Og “gennembruddet” og mediebevågenheden af OpenAI’s ChatGPT i efteråret 2022 skulle vise sig at være et sådant øjeblik. Vi fik en teknologi, der kan (og vil) ændre verden.
Google rystede i bukserne og hejste et ”red flag”. For første gang i flere årtier stod Google overfor en altoverskyggende udfordring. Ledelsen kaldte alle mand på dæk, inklusiv de to stiftere, Larry Page og Sergey Brin, som ellers var trådt ud af virksomheden. Dette resulterede i en brat opvågning og nogle lidt forhastede produktlanceringer. Men nu har Google snuden i sporet og satser stort for at indhente Microsoft-finansierede ChatGPT.
Men det er ikke kun Google, der er udfordret. Alle virksomheder, organisationer og institutioner vil blive berørt. De, som ikke benytter sig af de nye muligheder, vil formentlig se sig overhalet af dem, som udnytter generativ AI og de mange muligheder deri.
Generativ AI er en revolution, hvor almindelige mennesker kan udnytte kunstig intelligens, hvilket giver os alle sammen digitale superkræfter. Uanset din stilling, og om du arbejder med kommunikation, administration, lovgivning, salg, undervisning, produktion eller andet, så er der et AI-værktøj, der vil gøre din hverdag nemmere. En generativ AI, som kan hjælpe dig med at levere værdi til forretningen i høj kvalitet og i et uhørt stort output.
Der er sågar en platform, hvor du kan lave din egen generative AI-agent til at hjælpe med lige præcis det, du har brug for.
Vi står på tærsklen til en banebrydende tid. Ligesom dampmaskinen transformerede arbejdet og de fysiske arbejdsopgaver, vil generativ AI ændre alt i forhold til vidensarbejde.
Til dette webinar tager Lab Agent Jarle Fink Kondrup dig med ind i den AI-tsunami, der er væltet ind over os.
Take aways:
- Du vil lære, hvad generativ AI er, og hvordan det virker.
- Du får indblik i generativ AI’s styrker, svagheder, muligheder og perspektiver.
- Du finder ud af, hvordan brugen af generativ AI giver værdi i din kontekst.
- Du vil se konkrete eksempler og live demonstrationer af de forskellige generative AI-værktøjer.
Jarle er passioneret innovationskonsulent og oplevelsesøkonom. Han hjælper virksomheder og organisationer med at realisere deres forretningspotentiale gennem brug af strategisk innovation. Tilgangen er forankret i dyb forbrugerindsigt, en stor forståelse for oplevelsesparametre og teknologi samt et stærkt kommercielt mindset. Han faciliterer desuden workshops og kurser for bestyrelser, netværk, virksomheder og organisationer, hvor han hjælper dem med at blive bedre til at arbejde med nye teknologier såsom Generative AI’er som f.eks. ChatGPT.
Som medlem kan du tilmelde dig webinaret her:
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret