Spillere og bevægelser i det næste store Silicon Valley-gennembrud.
Google var ikke engang en af de første ti søgemaskiner, da de – ud af ingenting – pludseligt dominerede search. Facebook gjorde det samme med social.
I dag forsøger folk at gætte, hvem der vil dominere AI: Google med Bard? Microsoft med ChatGPT? Meta med hvad end det nu er for en hemmelig ting, de arbejder på?
Hvis tidligere tider skal være vores pejlemærke, er det med al sandsynlighed en Silicon Valley-virksomhed (som du aldrig har hørt om), der vil komme ud af ingenting og fuldstændigt omdanne det eksisterende univers. Måske endda vælte en af tech-giganterne. I dette webinar vil vi udforske de seneste fremskridt inden for kunstig intelligens, og så dykker vi ned i, hvorfor Silicon Valley er på forkant med den banebrydende teknologi.
JC Velten vil tage temperaturen på AI-udviklingen, de seneste gennembrud og hvad fremtiden bringer inden for det spændende – og alligevel bekymrende – felt. Vi vil også kigge nærmere på de unikke fordele ved Silicon Valley, som f.eks. dets risikovillige kultur, koncentrationen af tech-talent og adgang til knowhow og ressourcer fra tech-giganter og venturekapital.
Du vil ikke gå glip af denne enestående mulighed for at lære om de seneste trends inden for kunstig intelligens og for at komme med helt frem i AI-cockpittet, når JC Velten tager dig med til Silicon Valley på rejsen mod en smartere og mere forbundet verden.
NB: Webinaret er på engelsk.

JC Velten er Lab Agent og founder af Swim, som giver folk mulighed for at skabe deres egne sociale netværk. Han er også founder af SoftCoin (solgt til Inmar), som driver milliarder af digitale dealsites. Han bruger sine talenter til at vise alle størrelser virksomheder, hvordan man får adgang til og bliver i innovationszonen ved at skabe uundværlige produkter og stærk markedsføring. JC er gæsteunderviser på Stanford Engineering School og har en MBA fra Harward, en bachelor i økonomi og en bachelor i forretningsadministration fra University of Texas.
Priser:
Som medlem kan du tilmelde dig webinaret her:
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret