Bæredygtighedskommunikation mellem fakta, følelser og data.
Enhver ansvarlig (og succesfuld) virksomhed eller organisation ved i dag, at en solid bæredygtighedsstrategi er afgørende for at holde forretningen kørende – for slet ikke at tale om at fremtidssikre den. Men når alle kommunikationskanaler flyder over med 117 Verdensmål og fancy infografikker for cirkulære modeller, hvordan skiller man sig så ud?
Det er ikke længere nok at beskrive og forklare dine bæredygtige ambitioner og idealer. Du skal også kommunikere og dokumentere det konkrete impact, så modtageren føler og oplever det. Uanset om det er rent digitalt eller i fysiske butikker og miljøer. Om det er til nye, gamle eller kommende generationer. Om det er internt eller eksternt i din organisation.
I dette webinar præsenterer Lab Agent og ph.d. Thomas Bjørnsten en stribe udvalgte cases og eksempler på, hvordan og hvorfor kreativ kommunikation om bæredygtighed fungerer. Vi ser både på globale bæredygtigheds-trends og dykker ned i de danske brancher. Vi kommer også omkring innovative og skæve bud på, hvordan kritisk klima-bevidsthed og effektive budskaber kan kobles. Vi diskuterer udfordringen og det konstruktive arbejde med at flytte forventninger og indgroede forestillinger, så folk faktisk ændrer adfærd. Og så spørger vi hvad der mon vil karakterisere fremtidens bæredygtige og data-drevne change agents?
Take aways:
- Eksempler og indsigter fra den seneste forskning om bæredygtighedskommunikation
- Eksempler på innovativ brug af digitale værktøjer, data og emotionel marketing
- Diskussion af fremtidens bæredygtighedsstrategier mellem fakta og følelser.
Thomas er ph.d. og specialist i de menneskelige og kulturelle aspekter af data-analyse, sensemaking og kommunikation. Han forsker og underviser i digital markedskommunikation og bæredygtighedskommunikation og arbejder desuden inden for felter som Emotional Data og AI. Thomas’ viden og rådgivning har solid forankring i den nyeste forskning kombineret med konkrete projekter og udviklingsprocesser.
Priser:
Som medlem kan du tilmelde dig webinaret her:
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret