Digitaliseringen fylder tiltagende i vores hverdag. Behovet for at tage udgangspunkt i mennesker og have fokus på interpersonelle kompetencer bliver kun større.
Udviklingen går stærkt! Og vi kan nemt fejle med udvikling og implementering, hvis værktøjskassen ikke er på plads. God innovation og vellykket digitalisering finder nemlig sted, hvis der er parathed, motivation og kompetencer til at kaste sig over forandringen. Det kræver mod, kreativitet, tillid og stærke samarbejdsevner.
Derfor skal implementering af teknologi eller igangsættelse af innovations- og udviklingsprocesser gå hånd i hånd med fokus på hvilke kompetencer, der kan bygges på og hvilke, der skal udvikles.
Louise Overgaard giver sit syn på, hvorfor der ikke findes noget quick fix til at holde vores organisationer relevante – for vi bliver nødt til at være med, når arbejdsmarkedet konstant ændrer sig med nye arbejdsopgaver, nye kompetencebehov og anden menneskelig interaktion til følge.
Take aways
- Indblik i hvilke kompetencer der bliver særligt vigtige i fremtiden
- Eksempler på do’s and don’ts i innovationsprocesser
- Bud på hvordan din organisation kommer i gang med et stærkt fokus på jeres kompetencer

Louise Overgaard driver Skills by Innovation Lab. Louise har arbejdet med innovation og organisationsudvikling i 20 år både som intraprenør og entreprenør. Hun beskriver sig selv om innovationsaktivist og brænder for at være med til at skabe forandring. Sin største innovationsbagage kommer fra det offentlige, hvor Louise har arbejdet med biblioteksudvikling – herunder udvikling af Dokk1 i Aarhus og Smart City udvikling i både national og international sammenhæng. Louise har også været festivalchef for Danmarks største digitale festival, Internet Week Denmark, og så har hun været udviklings- og innovationschef i det tidligere IT-Forum. Derudover har Louise et soft spot for børn og teknologi, og derfor har Louise været med til at udvikle NGO’en Coding Pirates – en landsdækkende organisation, der laver IT-kreative værksteder for 7-17 årige og som Louise er Piratdronning for (eller i officielle termer bestyrelsesformand for).
Louise er med andre ord en erfaren foredragsholder, facilitator og moderator og har en passion for alt, hvad hun giver sig i kast med.
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret