Nye vilkår skaber spillerum og behov for en helt ny talentgruppe. Hvem er de, og hvordan får du fingrene i Fremtidens Talenter?
Pandemier, gennemdigitalisering, post-metoo-kultur, grøn omstilling og brugerbevægelser som stæreflokke. Der skal helt nye måder til, hvis man som organisation skal slå igennem. Ledelsen skal være holdningsbåret og aktivistisk, medarbejderne skal tage ledelsesansvar, og kulturen er den primære konkurrencekraft. Men hvordan skaffer du talentmassen, der skal navigere hjemmevant og elegant i al kompleksiteten, skabe sammenhængskraft på tværs og fremkalde styrken i de enkelte teams, i den enkelte medarbejder?
Hvordan er du attraktiv?
Det skal være attraktivt for de nye talenter at vælge dig. Og for de talenter, du allerede har, skal det være så attraktivt, at de bliver og ikke hopper over til konkurrenten. Det er ikke længere nok med et flot jobopslag, hvis du gerne vil fange talenternes opmærksomhed. Og en fyrstelig hyre er ikke nok til, at talenterne bliver hos dig. Talenterne kræver mulighed for udvikling – både personlig og faglig – plus en god og markant kultur, fleksibilitet og frihed, hvis de skal vælge din organisation.
Hvad er talent egentlig?
Tidligere handlede det om at være god til det hele! Hvis medarbejderne havde nogle svage sider, så handlede det om at “rette op” på dem. Det var “udviklingspunkter”, der skulle have fokus. Perfektion var målet. Og selvom udvikling er godt, så bør du se mere på at finde og styrke de kompetencer, som dine medarbejdere allerede besidder – at dyrke talenterne. Og at udvikle hele og stærke personligheder, hvor man er opmærksom på sine svagheder uden at skulle fokusere på at eliminere dem. Personlighed rækker meget længere end “perfektion” i en kompleks verden, hvor det handler om at have sig selv med, træffe rigtige beslutninger intuitivt og stå fast omkring grundholdninger – også i modvind.
For du er bedre stillet med holdspillere, der kan hjælpe andre til at fungere, end individualister, der kan brillere og skinne i eget lys. Talent handler nemlig ikke kun om individet, det handler om hele organisationens kultur og strukturering. I det hele taget skulle din organisation gerne få talentet frem i alle medarbejdere, så man får etableret en sammenhængskraft, hvor der ikke er vindere og tabere, men samspillere for den gode, store sag, din vision. Så måske termen “talent” helt skal revurderes?
Til dette webinar dykker vores Lab Agent og Team Scientist Louise Vinther ned i talentbegrebet. Hun vil gennemgå, hvad nutidens og fremtidens talenter egentlig er. Og hun vil inspirere dig og komme med fokusområder, som du kan tage fat i, hvis du gerne vil have, at især fremtidens talenter vælger og bliver hos dig.
Takeaways:
- Forståelse for hvad talenterne i fremtiden (og lige nu) er
- Cases og eksempler på, hvordan andre håndterer deres talentpulje
- Konkrete fokusområder, som tiltrækker og fastholder talenterne

Innovation Labs Team Scientist Louise Vinther er uddannet cand.psych. Hun brænder for erhvervspsykologi og er hjemmevant blandt de dynamikker, der er på spil, når man snakker effektive teams og kulturer. Hun har den nyeste viden inden for emner som samarbejde, motivation, forandringsprocesser og (selv)ledelse. Louise bruger sin viden til at skabe en forståelse for, hvordan psykologiske processer og menneskelige kompetencer – hvis de bliver håndteret hensigtsmæssigt – kan gavne både effektiviteten, innovationen og arbejdsglæden.
Priser:
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret