Hvorfor lykkes nogle altid med det, de går i gang med, hvor andre fejler gang på gang?
Den amerikanske psykolog Angela Duckworth har gennem mange år forsket i begrebet Grit. Hun har fundet frem til, at hvis man skal lykkes med de mål, man sætter sig, handler det ikke kun om talent. Det handler også om menneskets grundlæggende værdier og handlinger – og her spiller grit en rolle. Grit handler nemlig om at være passioneret, sætte sig langsigtede mål og blive ved med at rejse sig, også når man gang på gang møder modstand og ikke lykkes. Desuden er det vigtigt at lære af sine fejl og bruge sine erfaringer til at blive bedre.
Til dette webinar vil Lab Agent Nina Bech Stage dykke ned i begrebet grit og vise dig, hvordan du kan arbejde med det i dit professionelle såvel som personlige liv. Med udgangspunkt i en model udviklet af Angela Duckworth, vil Nina vise dig et real life eksempel på, hvordan du kan tracke grit og påvirke din udvikling, så du bliver endnu bedre til at nå de mål, du sætter dig.
På webinaret vil Nina også inddrage cases og inspirere til, hvordan din egen adfærd og handlinger kan hjælpe dig med at turde tage springet væk fra hamsterhjulet og den daglige trummerum til at nå de største mål, du sætter dig for.
Take aways:
- Opnå en grundlæggende forståelse for begrebet grit, og hvordan det kan skabe værdi i din tilværelse.
- Få inspiration til, hvordan du via egne handlinger kan skabe en mere “gritty” hverdag.
- Få adgang til en grit-model, der kan hjælpe med at skabe struktur i din udvikling.

Nina Bech Stage er partner i Grit by Innovation Lab, der hjælper virksomheder med at udvikle deres forretning med begrebet grit som et vigtigt omdrejningspunkt. Hun tror på, at alle kan opnå succes med det, de ønsker i livet og indfri deres potentialer ved at sætte langsigtede mål, være nysgerrige og vedholdende. Det handler nemlig ikke kun om at have talent, men lige så meget om at tage ansvar for sin egen udvikling og beskæftige sig med de ting i livet, som man brænder for.
Priser:
Som medlem kan du tilmelde dig webinaret her:
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret