Hvad tænker du, når du hører ordet teambuilding? Vi tænker forskningsbaseret evidens, værktøjer og træning i at bygge solide, glade og superproduktive teams.
Dine medarbejdere er ikke bare en ressource – de skaber din kultur, som skaber organisationen og dens berettigelse – det er dit vigtigste aktiv. Det er dem, der sikrer, at din organisation når sine mål – faktisk at din organisation eksisterer. Derfor er det afgørende, at du sikrer dig, dit team har optimale forhold og forudsætninger. Og her bruger mange teambuilding som værktøj.
For mange er teambuilding lig med en tur i skoven, hvor der bygges tømmerflåder. Og det er der IKKE noget i vejen med! Man ser hinanden fra nye sider, og det kan booste det sociale aspekt i teamet/på arbejdspladsen – hvilket bestemt er gavnligt. Men hvis du tænker, at det automatisk gavner konkrete arbejdssituationer på arbejdspladsen, så må vi desværre skuffe dig.
I Team Science i Innovation Lab arbejder vi med værktøjer, der kan tages i brug på arbejdspladsen, og som netop sætter ind der, hvor der er brug for det. Vores erfaring er nemlig, at hvis du vil ændre noget i et team, så kræver det kontinuitet. Det kræver, at du tager udgangspunkt i dit team og den hverdag, de står overfor. Og her er en “kanindræbertur” ikke nok – du skal tænke mere i “teambuilding 2.0” og fokusere på værktøjer, som dit team kan benytte i dagligdagen. Tænk eksempelvis i, hvordan I bruger jeres møder, målopsætning, feedback og strategi – og hvordan I håndterer jeres konflikter.
Til dette webinar dykker vores Lab Agent og Team Scientist Louise Vinther ned i teambuilding-fænomenet. Hun vil gennemgå, hvordan vi i Innovation Lab ser på teambuilding, og hvordan vi arbejder med det. Og hun vil inspirere dig og komme med fokusområder, som du kan tage fat i, hvis du gerne vil bygge solide, glade og superproduktive teams.
Take aways:
- Forståelse for “ teambuilding 2.0”
- Cases og eksempler på, hvordan andre træner deres teams på arbejdspladsen
- Konkrete fokusområder, som bygger glade og produktive teams

Innovation Labs Team Scientist Louise Vinther er uddannet cand.psych. Hun brænder for erhvervspsykologi og er hjemmevant blandt de dynamikker, der er på spil, når man snakker effektive teams og kulturer. Hun har den nyeste viden inden for emner som samarbejde, motivation, forandringsprocesser og (selv)ledelse. Louise bruger sin viden til at skabe en forståelse for, hvordan psykologiske processer og menneskelige kompetencer – hvis de bliver håndteret hensigtsmæssigt – kan gavne både effektiviteten, innovationen og arbejdsglæden.