Alle kan finde ud af det - og alle kan få gavn af det. Lær at bruge personaer som strategisk salgs- og kommunikationsværktøj.
“Vi har flere gange talt om, at vi skal i gang med at bruge personaer, men vi ved ikke rigtigt, hvor vi skal starte…”
Kender du den sætning? Vi ved jo allesammen godt, at vi skal sætte kunden i centrum og fokusere på deres behov. Det findes der heldigvis mange værktøjer, der kan hjælpe os med. Et af dem er “personaer” – fiktive karakterer over de kunder, du ønsker at ramme. Mange har allerede udviklet personaer over deres kernekunder, men får dem ikke rigtigt sat i spil. Og det er en fejl – særligt nu, hvor kunden har fået en mere digital hverdag.
På denne 30 minutters online session inviterer vi dig til en ultrakort inspirations-talk, hvor vi har skåret helt ind til benet og præsenterer personaer som strategisk kommunikations- og salgsværktøj. Vi deler vores viden og erfaringer omkring, hvordan du bedst kommer i gang med at arbejde med personaer og bruger det strategisk i din hverdag, så du bliver den fortrukne til at løse din kundes problem.
Vi giver dig et overblik over:
- Hvad personaer er, og hvorfor bør du arbejde med det netop nu
- Et smugkig ind i kundernes digitale adfærd og købsrejse
- Vores bedste fif til hvad kan du gøre i morgen for at komme i gang med personaer som strategisk værktøj
Formålet med denne korte inspirations-talk er at give dig nogle konkrete tips til, hvordan du kan anvende personaer strategisk i din marketing-, kommunikations- og salgsstrategi for at imødekomme dine kunders (nye) behov og digitale adfærd, og hvordan du sætter det i relation til dine produkter og services. Indlægget vil forhåbentlig tænde gnisten og give dig lyst til at arbejde aktivt med personaer i din virksomhed.
Jeg vil med!
Denne inspirations-talk er både for dig, der aldrig har arbejdet med personaer før men gerne vil i gang – og dig der allerede har et persona-kartotek, men ikke helt ved hvordan du bedst sætter dem i spil. Det er gratis at deltage, og det kræver ingen forberedelse – kun din nysgerrighed og lyst til at lære dine kunder endnu bedre at kende!

Nina er partner og medejer af Grit by Innovation Lab og har mere end 20 års erfaring inden for salg og marketing med fokus på datadreven forretningsudvikling. Hun rådgiver virksomheder i optimering af deres processer, samt i at få mest muligt udbytte og struktur på deres data. Nina har erfaring med at få marketing og salg til at arbejde tættere sammen og få udfordringer vendt om til et udbytterigt og værdiskabende samarbejde. Med stort fokus på strategiudvikling, digitale platforme og marketing automation, bidrager hun med idéer til nye forretningsmodeller, der optimerer og skaber vækst.

Nicoline har en medievidenskabelig baggrund og brænder for at skabe den rette kommunikation, der fanger og engagerer målgruppen. Det gør hun ved at undersøge, hvordan mennesker bruger og reagerer på budskaber på forskellige kanaler og teknologier. Nicoline har stor erfaring med at analysere brugeradfærd og planlægge marketingstrategier, hvor hun altid fokuserer sit arbejde omkring kundens behov og (digitale) adfærd. Nicoline kobler sin viden med værktøjer som personaer, kampagner og annoncering samt relevant og inpirerende indholdproduktion og online markedsføring, så det gyldne snit mellem kommunikation og salg lykkes.
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret