Fejl er en uundværlig del af en succes. Alle siger det. Alle er enige i det - men de færreste mestrer den paradoksale kunst at fejle sig fremad.
Mange tænker, at fejl står i modsætning til succes – men det er en fejl. Fejl er derimod et værktøj til succes! Faktisk er succes ofte resultatet af en masse fejl og fiaskoer.
Fejl kan være med til at guide dig, så du lærer, hvad der virker, og hvad der ikke virker. For selvom det lige nu og her kan virke effektivt at lave så få fejl som muligt, så er det ikke altid den bedste løsning. Du risikerer nemlig at gå glip af de geniale løsninger. Tænker du kun i optimering af fejl, så ender du med en kultur, hvor færre fejl ses som ingrediensen til succes, hvor det velkendte altid sejrer, og hvor nulfejlssyndromet hersker. Men fejl er en nødvendighed, hvis du gerne vil skabe en forretning, der er innovativ og relevant i fremtiden. Dét kræver, at du kommer ud af din komfortzone og tør satse – tør lave fejl.
Selvom fejl kan være pinefulde, kan de altså også være nøglen til at åbne op for store potentialer. Men det kræver det rette mindset at komme nulfejlssyndromet til livs. Hør om, hvorfor det er så yderst vigtigt at skabe en kultur, hvor der er plads til fejl – og hvordan du skaber denne stærke fejlkultur hos din organisation.
Dette webinar er for dig, der gerne vil blive klogere på, hvorfor det rigtige fokus på fejl er så yderst vigtigt, hvorfor det er så svært, og hvad man skal have fokus på, hvis man gerne vil tage kampen op mod nulfejlskulturen. Webinaret er for dig, der gerne tage et opgør med nulfejlssyndromet og skabe et stort mulighedsrum for din organisation.
Take aways:
- Forståelse for, hvorfor det er vigtigt at fejle sig til succes – og hvorfor det er så svært.
- Indsigt i, hvordan fejl er et værktøj til bedre teamkultur, samt de faldgruber du bør undgå.
- Best case-eksempler på, hvordan andre har skabt succes gennem det rette fokus på fejl.
- Konkrete fokusområder, som kan kurere din organisations nulfejlssyndrom.
Louise Vinther står i spidsen for Team Science og er uddannet cand.psych. Louise bruger – ud over sin faglige viden – praktiske eksempler og erfaringer til at finde frem til de bedst mulige redskaber, når det kommer til at optimere og indføre teams på alle slags arbejdspladser. Hun belyser gennem foredrag, workshops og rådgivning, hvordan psykologiske processer og menneskelige kompetencer – hvis de bliver håndteret hensigtsmæssigt – kan gavne både arbejdsmiljøet, produktiviteten og innovationen.
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret