Innovation Lab skaber spil til undervisning i produkt- og konceptudvikling, marketingstrategier og digital promovering ved UCN i Aalborg.
Ved Professionshøjskolen UCN i Aalborg kombinerer de teori med praksis. Her arbejder de studerende med virkelighedsnære cases og projekter, der gør dem klar til deres fremtidige arbejdsliv. På uddannelsen Sport Management er der særligt fokus på at skabe stærke oplevelser og produkter inden for sport-, event- og fritidssektoren. Innovation Lab bidrog med en skræddersyet version af spillet Make a Match, der træner spillerne i at sælge bedre til en bestemt målgruppe.
Proces
Innovation Lab afholdte i december 2019 en spil-workshop for undervisere og lektorer fra forskellige uddannelser ved UCN i Aalborg. Til workshoppen blev underviserne introduceret til Make a Match, et spil der træner dig i at komme med innovative løsninger på at sælge et produkt til en bestemt kunde.
I spillet præsenteres du for personaer fra forskellige generationer, produkter, selling points samt wildcards. Når du har trukket ét af hver kort, gælder det om at finde på de bedste idéer til, hvordan du kommunikerer til den givne persona for at sælge det givne produkt. Se hvordan du spiller i videoen her:
En af deltagerne til workshoppen var lektor og underviser i Sport Management, Henrik Toft, som gerne ville bruge spillet i sin undervisning på UCN. Han ønskede at skabe endnu mere værdi med spillet ved at tilpasse kortene til hans situation som underviser Sport Management. Derfor udviklede Innovation Lab i samarbejde med Henrik en unik skræddersyet version af spillet, hvor personaer, produkter, selling points og wildcards efter ønske blev tilpasset sport management-branchen.
Resultat
Henrik Toft modtog 20 skræddersyede spil af Make a Match, som siden er brugt i undervisningen på Sport Management-uddannelsen. Spillet benyttes i undervisningssituationer og til workshops, hvor de studerende skal produktudvikle, lave marketingstrategier og researche på de målgrupper og produkter, de trækker. Henriks erfaringer med spillet viser, at spillets opbygning læner sig rigtig godt op ad de teorier, de bruger i undervisningen på Sport Management ved UCN – både inden for produktudvikling, og skabelsen af value proposition og parametermix, som de studerende fordres til at udvikle via spillet.
Det var super fedt, at I lavede et fuldt skræddersyet spil til mig, da det skaber stor værdi i min undervisning, og jeg vil klart bruge det fremover. Det er et virkelig flot stykke arbejde og gode illustrationer. Jeg vil helt sikkert anbefale andre at bruge spillet!
Henrik Toft, Lektor i Top-up Businessuddannelserne, Professionshøjskolen UCN
Henrik Toft fik med de skræddersyede spil mulighed for at tilpasse spillets kort, så de kunne give relevante resultater, der kan sættes direkte i relation til teori og praksis i undervisningen, hvilket understøtter UCN’s læringstilgang om refleksiv læring:
“Spillet fungerer rigtig godt i min undervisning, også som et kreativt didaktisk værktøj – og så giver det jo lektionerne en ekstra sjov, men samtidig lærende dimension. Der er stor interesse for spillet, både blandt de studerende og andre undervisere på UCN. Det var super fedt, at I lavede et fuldt skræddersyet spil til mig, da det skaber stor værdi i min undervisning, og jeg vil klart bruge det fremover. Det er et virkelig flot stykke arbejde og gode illustrationer. Jeg vil helt sikkert anbefale andre at bruge spillet!”, Henrik Toft, Lektor i Top-up Businessuddannelserne og underviser i Sport Management, Professionshøjskolen UCN.
Udover de 20 skræddersyede spil, som bruges i undervisningen på Sport Management-uddannelsen, har Professionshøjskolen UCN også 10 originale versioner af Make a Match, som er frit tilgængelige for alle de studerende på skolens bibliotek.
Hvor og hvordan kan spillet bruges?
Med en skræddersyet version af Make a Match får du mulighed for at tilpasse både produkter, personaer og selling points, så de løsninger, I spiller jer frem til, kan føre til konkrete handlinger, I kan benytte direkte i jeres arbejde – om det er i undervisning, til udvikling af marketingstrategier eller produktudvikling. Spillet kan for eksempel benyttes som en kickstarter til nye kundeprojekter, til en opdatering af jeres kundebase eller til marketingstrategier og kampagner for jeres nyeste produkt.
Kortene i spillet er hos vores kunder også blevet brugt enkeltvis til for eksempel at researche på målgrupper og udvikle på produkter, eller som benspænd i igangværende projekter, hvor et wildcard skal indtænkes i løsningen. Spillet indeholder også en ekstra dimension, “Kanaler”, som skal indtænkes i salget af produktet. Her skal spillerne finde ud af, hvor produktet skal promoveres, så kunden rent faktisk ser og får interesse for produktet. Sidder du for eksempel og planlægger kampagner, styrer sociale medier eller anden form for marketing, kan spillet også her hjælpe dig i den strategiske planlægning af promovering af jeres produkt. Skal kunden have en reklame i postkassen, se en annonce på sociale medier, eller inviteres til et event, er spørgsmål, som du i spillet skal tænke ind i din løsning.
Sådan et skal jeg ha´!
Er du blevet nysgerrig på, hvordan spillet kan være relevant for dig, tager jeg meget gerne en snak med dig – og er du allerede nu klar på, at få din helt egen skræddersyede version af spillet, så kontakt mig på nedenstående oplysninger, eller læs mere om spillet her.