Find ud af, hvordan man arbejder struktureret med at gøre sin kultur tydelig, med at justere den og skalere den på tværs af afdelinger og medarbejderprofiler.
Før var det ny teknologi og nye forretningsmodeller, der gav baghjul til konkurrenter. Nu er det din kultur, der kan give dig forspring! På dette webinar vil vi se ind i den stærke kultur. For hvad er en virksomhedskultur egentlig? Hvad kan den? Hvad gør de stærkeste kulturer for at gøre kulturen til deres stærkeste aktiv? Og hvordan undgår I at tiltrække røvhuller, der ødelægger jeres organisation (ja, beklager sproget… Det er ikke os, men Stanford-professor, Robert Sutton, der er ejermand til det ligefremme Asshole-fænomen)?
Vi ved nemlig, at kultur kan virke som et “fluffy” begreb. Men det kan faktisk koges ned til nogle konkrete ting. Vi vil derfor også berører, hvordan du designer og styrker din kultur, så den bliver sund og understøtter det, du ønsker.
Take aways:
- Forståelse for, hvad kultur helt konkret er for en størrelse.
- Indsigt i, hvorfor og hvordan din kultur bliver din nye konkurrencemæssige fordel.
- Best case-eksempler på, hvordan andre har skabt succes gennem det rette fokus på kultur.
- Konkrete fokusområder, som kan styrke din kultur.

Innovation Labs Team Scientist, Louise Vinther, er uddannet cand.psych. Hun brænder for erhvervspsykologi og er hjemmevant blandt de dynamikker, der er på spil, når man snakker effektive teams og kulturer. Hun har den nyeste viden inden for emner som samarbejde, motivation, forandringsprocesser og (selv)ledelse. Louise bruger sin psykologiske viden til at skabe en forståelse for, hvordan kulturen påvirker os – og hvordan vi kan skabe effektivitet, innovation og arbejdsglæde gennem kulturen.

Mads Thimmer er medstifter af Innovation Lab, og nærer som uddannet cand. phil. i litteraturhistorie en brændende passionen for menneskelige udtryk og ikke mindst organisationskulturer, som han betegner som “det tætteste vi kommer på en delt personlighed”. Mads har arbejdet med profiler fra stærke kulturer, som dem man finder hos Pixar, Ferrari, Google, Netflix, Tesla og arbejdet i 2 årtier med at omsætte deres kulturelle tilgange til metoder, alle kan få gavn af.
Tilmeld dig her:
NB: Alle betalende medlemmer kan frit deltage i vores medlemsevents. Hvis din organisation endnu ikke er medlem, er du velkommen til at deltage i ét prøveevent.
Medlemswebinar
Som medlem hos Innovation Lab kan du gense webinarer og downloade præsentationer, når det passer dig.
Se optagelsen af webinaret