Kan AI og blockchain være starten på enden for virksomheder, som vi kender dem - og måske nationalstater?
Hvis 1700-tallet gav os oplysningstiden, kunne vi så bevæge os hen mod bevidsthedstiden nu? Eller for en start ”bare” selvstændighedstiden, hvor det mere handler om selvbeskæftigelse end job? På bare 20 år har internettet forandret mange af de måder, vi kommunikerer, arbejder og danner fællesskaber på. Tendensen til selvbeskæftigelse som freelancer er i kraftig fremmarch internationalt, og det estimeres, at der i USA vil være 50 pct. freelancere i 2020. Kunstig intelligens udvikler sig hastigere end de fleste aner, og det samme gør den deraf avancerede automatisering af job, som ikke længere er forbeholdt fabriksarbejderne. Store dele af arbejdslivet, som vi troede var givet – f.eks. advokater, revisorer, assurandører, læger m.v. – rammes af en tsunami af automatisering fra kunstig intelligens og anden ny teknologi.
Er kæden røget af eller på?
Næste udviklingstrin for internettet er godt i gang med blockchainteknologien. Vi bevæger os ind i en ny æra af den teknologiske forbundetheds historie, da vi ikke længere bare kommunikerer med hinanden og vores ting. Med blockchain foretages transaktioner og digitale handlinger automatisk mellem brugere i digitale processer som ikke håndteres af ”nogen” men af ”noget”. Teknologiens særkende er, at den baserer sig på et netværk af ligemænd og ligedamer og i stedet for en centraliseret udbyder eller magthaver, er der intet centrum, og magten er distribueret mellem de deltagende. Bag blockchain er der en kode, som sørger for at etablere tillid til transaktionerne gennem konsensus mellem et stort antal brugere, der ikke kender hinanden. Dette vil komme til at betyde en del for f.eks. ejendomshandler, forsikringsbranchen, investering, banker m.v. på sigt, da de netop udbyder en service og funktion, der består i at skabe tillid mellem transaktioner baseret på kontrakter og data.
Indenrigsministeriet arbejder bag dørene med blockchain til folkeafstemninger og pas m.v. Det er også blockchainteknologien, der muliggør kryptovalutaer som f.eks. bitcoin, etherum og mange andre. Blockchain er også bag begreberne smart contract, ICO (initial coin offering) og DAO (decentrale autonome organisationer), der har sneget sig ind i erhvervsaviserne i 2017.
Nye ideer og selvstændige fællesskaber
»Nationalstaten er en idé,« sagde Georg Metz til Morten Messerschmidt i Debatten hos Clement forleden. Og måske kunne andre idéer over tid komme i stedet. Kunne vi stå ved begyndelsen til en helt anden måde at organisere virksomheder, fællesskaber og ikke mindst samfund på? Måske ser de om 150 år tilbage på vores tid og beskriver forandringen, der er begyndt, som Den Store Distribution; eller The Great Empowerment. Værktøjer og muligheder, som stort set ikke fandtes for bare 20 år siden, lægges lige nu i hænderne på stadigt flere i accelererende tempo. Det gælder ikke bare os vesterlændinge, men mennesker fra de fleste egne af kloden. I 2020 vil mere end fem milliarder mennesker have smartphones, hvorfra de kan tilgå en ny transparens i vores fælles verden, de kan tilgå uddannelser fra 700+ universiteter i verden, og de kan danne netværk og selvstændigt organisere sig og udveksle på tværs af næsten alle tænkelige skel. Forestil jer dette kombineret med en bæredygtig og næsten gratis energiproduktion og autonome køretøjer, færger, droner osv., der skaber fri mobilitet, som håndteres decentralt uden udbydere som firmaer eller stater via blockchainteknologi. Så er der taget hul på et sæt af helt andre spilleregler for ”kloden”. Samspillet mellem energiproduktion og blockchain er allerede godt i gang. F.eks. Wien Energie i Østrig og f.eks. Innogy i Tyskland er godt i gang, og omtrent halvdelen af alle de tyske energiselskaber kører blockchainforsøg lige nu.
Orwell 2084?
Det er også et utroligt skræmmende scenarium, at udvekslinger af diverse kan ske uden for de regulerede sfærer og staters indblanding, hvor datasikkerhed og hacking af alle de ”autonome” enheder – og potentielt set våben – er en halvmørk udfordring af orwellske dimensioner. Parallelt med demokratiseringen af muligheder ser vi samtidigt også monopolisering og nye koncentrationer af magt, kapital og betydning på historisk få hænder og blandt utroligt få og ufatteligt store og magthavende virksomheder. Men desto mere kræver det af os, at vi tager udviklingen seriøst og understøtter de positive og langsigtede perspektiver og sikrer, at teknologien og de kultur- og økonomiforandringer, den medfører, tjener mennesket og klodens bedste.
Den digitale revolution
I ”Historien om Danmark” fra DR ser vi i disse tider, at der var lignende dynamikker på spil forud for ophøret af enevælden – nye fællesskaber og organiseringer blandt masserne – og stor koncentration af magt, betydning og kapital; og siden igen med andelsbevægelsen. Hvad nu hvis de om 150 år ser på os, som vi ser på disse dele af vores nære historie? Kommer vi til at ophæve stavnsbåndet til virksomhedsarbejde? Måske er virksomheder bare noget, vi har i mangel på bedre alternativer. Måske er ejerskab ikke så vigtigt endda? De yngre generationer vil have adgang og muligheder – og ikke bindes af deres ”ting”. Og med den blomstrende dele-/adgangsøkonomi, som regeringen for nylig har udmeldt, at de vil booste med 22 konkrete tiltag, går vi et skridt nærmere en netværksbaseret samfundsstruktur baseret på udvekslinger mellem ligemænd og -kvinder.
Nu har vi prøvet at eje og gå på arbejde i 200 år; måske er det på tide at lege med tanken om, at det hele jo blot er en idé og et sæt af spilleregler. Med nye muligheder og store forandringer forpligtes vi til at undersøge, om der er potentialer for en mere bæredygtig praksis for vores fælles ”varelager” og kerneressource: kloden, naturen og hinanden.
Bragt som klumme i JP Aarhus 18/10-2017