Er du klar til for alvor at lade AI lette dit arbejde? Microsofts nye assistent giver dig en helt ny måde at arbejde med dagligdagsværktøjer som bl.a. Word, PowerPoint...
I 2023 tog ChatGPT verden med storm, men effektiviteten har ladet vente på sig. Jovist er der masser af skønne eksempler og værdiskabende cases fra en række brancher. Men det er stadig fåtallet rundt om i organisationerne, der har sat sig for at bruge det for alvor.
Men når superkræfterne fra ChatGPT nu bliver en integreret del af jeres Microsoft Office -programmer, spår vi at det for alvor vil gøre en forskel for brugen af AI i jeres arbejde. Det skal nemlig være nemt. Det skal være lige til. Og det må gerne ligne noget vi kender.
Hvad er Microsoft CoPilot
Microsoft CoPilot er et nyt AI-drevet værktøj, du kan få adgang til i Microsoft 365. Den nye ChatGPT-lignende assistent har med sin tilstedeværelse i programmer som Outlook, Excel, Word og PowerPoint, potentialet til at revolutionere måden vi arbejder med dokumenter, præsentationer, skriver e-mails og meget mere.
Microsofts CoPilot har til formål at gøre vores arbejde mere effektivt og produktivt. Men selvom det bliver nemmere, når ChatGPT ligger direkte i programmer vi kender, så vil der unægteligt være udfordringer. En af dem er, at medarbejdere, trods muligheden for at benytte AI’s superkræfter direkte i Office-programmerne, ikke gør brug af dem.
Nye løsninger er svære at tage i brug
Du har med garanti prøvet det før. At få introduceret nye og potentielt smarte teknologiske værktøjer, som i første omgang medfører usikkerhed og fortvivlelse. Selvom AI gennem 2023 er blevet et buzzword, er det for mange mennesker ikke noget, de for alvor har fået mellem fingrene endnu.
Men alle som en, vil formentlig sætte pris på en hjælper i hverdagen. Med implementeringen af CoPilot i Microsoft 365, vil vi alle få en digital hjælper lige ved hånden. En personlig assistent der kan hjælpe med alt fra afrapportering, planlægning, udførsel af opgaver og meget mere.
Implementeringen af CoPilot vil helt automatisk hjælpe en stor andel af den danske arbejdskraft med at benytte kunstig intelligens som et arbejdsværktøj. Men det vil også medføre en række spørgsmål som “Hvordan fungerer det?”, “Hvornår skal jeg bruge det?” og “Hvordan bruger jeg det på den mest værdiskabende måde?”.
Det er naturlige spørgsmål, man som virksomhed bliver nødt til at imødekomme, hvis man ønsker at hjælpe sine ansatte med at benytte CoPilot i deres arbejde. Derfor er træning og inspiration helt centralt i frigørelsen af CoPilots fulde potentiale. Herunder har vi samlet fem metoder der har fokus på, hvordan I som virksomhed kan hjælpe hinanden med at mestre dette nye værktøj.
Fem metoder til at mestre CoPilot
- Interne CoPilot ERFA-grupper og workshops
- Erfaringsudveksling mellem ansatte, der bruger CoPilot til lignende opgaver (når et prompt bliver lige så vigtig som en medarbejders viden og erfaring, er det vigtigt, at alle ved, hvor de kan finde frem til disse prompts.)
- Undervis hinanden med små træningsøvelser eller gennem en mentorordning, hvor erfarne medarbejdere kan hjælpe uerfarne.
2. Prompt fredag
- En dag om ugen, hvor I deler gode erfaringer og gode prompts, der skaber værdi for arbejdsdagen, afdelingerne og virksomheden. Gør det til et ritual, og vær bevidst om, at når mange deler gode erfaringer og fejltagelser, øges læringen i virksomheden eksponentielt.
3. Task-force, tips og tricks
- Interne blogs, forums, chatgrupper, SoMe-kanaler hvor en Prompt-taskforce deler tips og tricks, agerer hotline og måske endda udbyder en FAQ-sektion om CoPilot i deres arbejdsopgaver. (skal ikke forveksles med jeres regler på området, da de skal være der, men et selvstændigt sted)
- Innovativt format der gør det muligt at udvikle et nyt koncept eller et nyt innovativt produkt, samt validere det på kun en uge. Igennem de forskellige faser i et Design Sprint kan/skal jeres organisation benytte Generativ AI og CoPilot.
- Et intenst dyk ind i CoPilot som værktøj for en bred gruppe af virksomhedens ansatte. Her bruger I CoPilot på nogle eksisterende udfordringer og når hele paletten af Office-programmer igennem inden i skal pitche en løsning for hinanden.
Derudover kan I jo sende medarbejderne på et klassisk CoPilot kursus. Så skal vi nok sørge for at de bliver klædt godt på, til at mestre de nye værktøjer. Men de andre muligheder herover, er mindst ligeså gode.
Se flere videoer med Microsoft CoPilot herunder. Du kan også læse pressemeddelelse fra Microsoft vedrørende udrulningen af CoPilot her.