Verdensmål nr. 12 sætter fokus på, at virksomheder, kommuner, forbrugere og retailers skal gentænke ”Ansvarligt forbrug og produktion” og igangsætte nye bæredygtige initiativer. Men hvor langt er de danske...
Vi taler om bevidste forbrugere – men de bevidste virksomhedsledere får stor indflydelse på den økonomi, vi skal se vores børn leve i, i fremtiden. Det er nu at der skal tænkes Verdensmål og cirkulære forretningsmodeller ind i strategiplanerne for 2019.
De mest visionære virksomhedsledere har indarbejdet Verdensmålene i deres strategiplaner – og nu skal de bæredygtige initiativer implementeres. Men sker det?
Det er nyt at se flere og flere virksomheder, der både har et bæredygtigt mindset og en vilje, hvor man ikke kun snakker, men faktisk også er villige til at betale mere for bæredygtige løsninger
En af virksomhederne i e-magasinet 'Vækst med omtanke #2: den bevidste virksomhed'
Tilgå e-magasinet her.
Det bør sætte tanker i gang, når kunderne ændrer værdigrundlag og skaber nye kriterier for deres indkøb. Som leverandør skal man tilpasse sin strategi – og for 2019 er det lige nu! Vi ser, at både de store retailers, større private virksomheder og kommunerne ændrer indkøbspolitikker, og der stilles nye krav til miljømærkning af produkter. Køb af services på abonnement erstatter køb af individuelle produkter, og take-back løsninger kan give udfaldet for, om man vælges som leverandør eller erstattes af en ny leverandør med et fælles værdigrundlag for en bæredygtig fremtid. Vi flytter i den grad fokus fra produktet til at skabe værdi for kunden.
Cirkulær økonomi og digitale teknologier – innovation i værdikæden!
Både de cirkulære forretningsmodeller og digitale teknologier skal bringes i spil til at gentænke både forretningen og produkterne. De er drivkraften for innovation og garantien for, at man som virksomhed forbliver relevant for sine kunder!
I den cirkulære økonomi taler man om at ”optimere” brugen af de produkter, man allerede har produceret f.eks. gennem reparation, istandsættelse eller gensalg – også kaldet Value Retention Processes – VRP. Og effekten viser sig både på omkostnings- og på indtægtssiden.
Hos Philips Healthcare har man således skabt et nyt forretningsområde indenfor “re-manufacturing” ved at ”istandsætte” (re-manufacture) defekte scannere, som bruges på sygehuse. Man kunne tro, at ingen ville købe en brugt scanner, og sælgerne kunne være bange for at miste indtjening på et “re-manufacture salg” i stedet for salg af nye produkter. Men i stedet viste det sig, at der var et stort og nyt marked for ”second-hand”-scannere. I dag har Philips Healthcare en business unit med kun fokus på salg af brugte enheder til et helt nyt kundesegment, som ikke efterspørger state-of-the-art technology, men i stedet har brug for en mere basal løsning til en bedre pris. Det kræver, at man også tænker bagud i værdikæden. Ifølge Philips har de skabt et endnu tættere samarbejde med underleverandører af enhederne. Og som en sidegevinst har man opnået en tættere relation med kunderne.
Smart solutions
Udbredelsen af digitale teknologier kombineret med cirkulære økonomiske forretningsmodeller skaber nye “smart solutions” hvor både bæredygtighed og kundeværdi går hånd i hånd. Hvis vi kigger på en teknologi som 3D print, så vil den redefinere hele kategorien ”reparationer”, som netop er et af de højt prioriterede indsatsområder ift. cirkulær økonomi. Med additive manufacturing teknologien 3D vil produktion af reservedele ske ”on-demand” og tæt på lokationen – uden brug af fragt og lageropbevaring. Vi ser det allerede blandt nogle af de helt store som Deutsche Bahn og i luftfartsindustrien.
I e-magasinet har vi nævnt casen med den engelske møbelproducent Open-desk, som har taget produktion on-location til et næste niveau. Her køber man møblet online, men får det produceret hos en ”maker” – tættest muligt på hvor møblet skal bruges.
Man taler også om “nearshoring”, hvor man tager produktion tilbage til nærmarkeder netop i kraft af at der bruges nye digitale teknologier som 3D print og brug af robotter, der sikre en større grad af automatisering men også at produktionen er tættere på kunden. Sådanne digitale løsninger i produktionen er netop en måde at tænke ansvarlig forbrug og produktion, som er et af de 17 Verdensmål (nr. 12).
Inden for fashion-industrien vurderer man at ved at flytte produktionen tættere på kunderne, vil man kunne undgå overproduktion, som er et af de store problemer i fast-fashion industrien – en industri, som er en af de mest forurenende med et stort forbrug af materialer og produkter (tøj), som ender som affald.
Fremtiden skal gentænkes
Det er der behov for! Som man siger på DIF18 Disruptive Innovation Festival – “What if we could re-design everything”. Ikke en simpel opgave, men det starter med lederne. Som leder og virksomhedsejer beslutter man sig for at ville gøre en positiv forskel – både for sine kunder, medarbejdere, miljøet og det samfund, man som virksomhed er en del af. I e-magasinet Den Bevidste Virksomhed kan vi også konstatere, at mulighederne er der. Det er nu, man skal sikre sig en position som en visionær virksomhed, der tænker ”bæredygtigt”, og som ønsker at gøre en forskel. De værdier er der flere fremsynede virksomheder, som allerede har indarbejdet i deres strategier, og de søger ”partnerskaber”, som kan hjælpe dem med at opnå deres mål. Så for at svare på spørgsmålet om den bevidste virksomhed findes, så JA – også i den grad, og det er i kraft af de ledere, som vi nu ser går foran og sætter dagsorden for en bæredygtig økonomi.
Bliv inspireret til at tage de næste skridt, læs flere cases og forstå cirkulær økonomi. Læs videre i e-magasinet som kan downloades gratis.
Download gratis e-magasinet Vækst med omtanke #2: Den bevidste virksomhed.