Hjælp dem, skab vækst og gør en positiv forskel. Vinduet er åbent!
Betyder bæredygtig noget for din forretning? Hvis du ønsker at ramme 61 % af potentielle forbrugere, gør det! For disse 61 % er bæredygtighed nemlig vigtigt – og de ønsker at være mere bæredygtige. Det er dog et segmenteret marked, hvor en lille del allerede ser sig selv som “meget bæredygtige” (ca. 5 %), men mere interessant er det, at over 30 % ønsker at være “meget bæredygtige” i fremtiden! Faktisk har over 75 % et ønske om at se sig selv som “bæredygtige forbrugere” i fremtiden (andelen over middel). Der er muligheder, og det er lige nu, at man som virksomhed – uanset hvor man er i værdikæden – skal gentænke sin strategi og igangsætte de grønne initiativer.
Indsigt i markedet er en forudsætning for at kunne udvikle sin forretning i en positiv retning, hvorfor vi hos Innovation Lab sammen med analysebureauet A&B har udviklet analysen “Den bæredygtige forbruger”. Gennem kvantitative undersøgelser med +2000 respondenter har vi fået dyb indsigt i forbrugernes adfærd og holdninger til bæredygtighed – deres indkøb, forbrug og afskaffelse af forbrugerprodukter. Vi har desuden spurgt ind til deres forventninger til fremtiden, og hvordan både producenter og butikker kan hjælpe dem. Hele analysen indeholder mere end 130 sider med ny viden og indsigter, som du kan bruge til produkt- og forretningsudvikling, marketing, brugerforståelse og meget mere. Det hele kan købes til kr. 4.995,00 ekskl. moms. Jeg har fremhævet nogle af de interessante pointer her, men vil du vide mere, eller ønsker du hele analysen, er du velkommen til at kontakte mig.
Forbrugerne har brug for hjælp – et helt nyt marked for grønne produkter og services
Hvem skal så hjælpe forbrugerne? I analysen svarer forbrugerne, at de selv har et stort ansvar, men de ser gerne, at producenterne tager et større ansvar i fremtiden. For dem er barriererne for at være mere bæredygtig, at bæredygtighed er svært at gennemskue. Således mener 51 %, at det er svært at vurdere, om et produkt er bæredygtigt. Derfor er det også helt i tråd med, at lidt over 55 % synes, at miljøcertificeringer er vigtige – og faktisk vil knap halvdelen af forbrugerne gerne betale mere for et miljøcertificeret produkt.
Hvilke produkter skal være bæredygtige?
Ifølge analysen ser forbrugerne forskelligt på bæredygtighed alt efter produktkategori. Interessant er det for eksempel, at produktkategorien elektronik af forbrugerne ikke ses som særlig vigtig ift. bæredygtighed, men de vil omvendt gerne betale mere for elektronik, som er bæredygtigt – særligt kvinderne! Det giver en oplagt mulighed for det brand, som tør kaste sig 100 % ind i grøn innovation. Fairphone er et eksempel på en hollandsk telefonproducent, som netop har gjort dette med succes.
I modsætning til elektronik er tøj og ting til hjemmet en produktkategori, hvor forbrugerne synes bæredygtighed er vigtigt, men når de faktisk køber disse produkter, er det reelt ikke noget, de tænker over. Netop tøj og fast-fashion er et område, som vi ved er meget klimabelastende, og i Danmark (og i verden generelt) har vi derfor en meget stor udfordring i forhold til at få den generelle befolkning til at ændre indkøbsvaner, når de køber nyt tøj.
Vi har spurgt ind til forbrugernes holdninger til kategorier som tøj, ting til hjemmet, legetøj, pleje- og rengøringsprodukter, elektronik og også om emballager. Selv om man skal tage svar omkring priser med et gran salt, så er det dog interessant, at mere end 40 % siger, at de kan acceptere en ”mindre” prisstigning på et produkt, hvis det til gengæld kommer i bæredygtig emballage.
Gennem analysen præsenterer vi mange flere værdifulde indsigter om den bæredygtige forbrugere. Står du lige nu med en ide til – eller et færdigt – bæredygtigt produkt, som du skal have ud til den rigtige målgruppe? Står du midt i en bæredygtig omstilling – eller vil du overbevise din leder om, at en bæredygtig omstilling betaler sig? Eller vil du begynde at markedsføre dit produkt mere specifikt til en bæredygtighedsfokuseret målgruppe? Så er analysen om Den bæredygtige forbruger din mulighed for at blive opdateret på dine fremtidige forbrugeres købsvaner og holdninger til bæredygtighed.