Hvad nu, hvis vi kunne gøre den grønne omstilling handlingsorienteret for borgerne og medarbejderne?
Vi har hørt om dem mange gange efterhånden. Regeringens 2030-plan og mål for klimaområdet. Eller din kommunes eller arbejdsplads’ 2025-mål for den grønne omstilling. Mange af dem er gode planer, men de er meget langsigtede og komplekse at handle på.
Langsigtede store mål er gode, for vi får defineret, hvad vi sigter mod på den lange bane. Vi har nemlig brug for mål om de store CO2-reduktioner. Men de skaber også en tilbageholdenhed, passivitet og kompleksitet. Vi har som mennesker svært ved at forholde os til så store mål, som ligger langt ude i fremtiden. De er svære at omsætte til noget, som man kan gøre i hverdagen. Og det har vi faktisk brug, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling som kommune, virksomhed og som land. At borgerne og medarbejderne ved eller kan finde ud af, hvordan de kan bidrage. Vi skal nemlig for alt i verden undgå, at målenes kompleksitet bliver så stor, at vi havner i den mentale fælde, som man tit ender i, når ting er svære: “det kan vi gøre i morgen”. Den grønne omstilling kræver nemlig handling nu fra os alle sammen – og derfor skal vi turde at tænke “småt”.
Småt kan blive godt
Det kræver ikke en lang research af historien for at finde de små initiativer, som flyttede et helt land eller som skabte en stor bevægelse mod et bedre samfund. Greta Thunberg startede alene i august 2018 en skolestrejke for klimaet og fik mobiliseret en ungdom til at kæmpe for klimaet og fremtiden. Hun deltager nu til topmøder omkring klimaet, har 14,5 millioner følgere på Instagram og har inspireret folk på tværs af lande til at gøre lignende tiltag i deres byer. I 1955 nægtede Rosa Parks at flytte sig i bussen for en hvid i en tid med stor racediskrimination i USA. Rosa Parks og en række andre borgere fik med deres vigtige mikrohandlinger sat gang i en større bevægelse for menneskerettighederne. Rosa Parks er senere blevet hædret som “The first lady of the civil rights” af kongressen i USA. Gretha Thunberg og Rosa Parks tænkte, hvad kan jeg gøre her og nu for at bidrage til den forandring og udvikling, som de ønskede.
Fra big impact til handling
Der er tendens til, at virksomhederne og kommunerne – i bedste henseende – sigter efter at skabe den store forandring eller big impact efter CO2-reduktioner fra starten. Det er en god intention, da vi skal flytte os meget som samfund. Men de store forandringer og reformer sker ikke over night – de sker gennem mange små skridt og forandringer. Derfor er det vigtigere at gøde jorden til de mange små forandringer, så folk kommer i gang.
Spørgsmålet er nemlig, hvordan løser eller bidrager man som borger, virksomhed eller organisation til de store mål, der ligger langt fremme? Svaret er, at man starter der, hvor man kan, og det kan give mening. Tænk sig, hvis alle gjorde det. Hvilken effekt vil det ikke skabe? Hvis alle fik fundet et område, hvor de kunne bidrage til at skabe en mere bæredygtig verden.
Derfor foreslår jeg, at I udover jeres 2030-målsætning også sætter fokus på at lave en kl. 20.30-plan. Her er nogle forslag til kl. 20.30-målsætninger:
- Inden kl. 20.30 vil jeg prøve at lave en ny vegetarret
- Inden kl. 20.30 vil vi slukke computerskærmene på kontoret, når vi forlader lokalet
- Inden kl. 20.30 vil jeg prøve at hente børnene fra spejder på cyklen i stedet for i bilen
- Inden kl. 20.30 vil jeg finde en kollega at samkøre med til og fra arbejde
- Inden kl. 20.30 vil vi prøve at sætte et par timeglas op i badet i fodboldklubbens omklædningsrum for at hjælpe folk til at tage kortere bade
Vi har nemlig brug for, at borgere og organisationer kaster sig ud i nye initiativer, tests og projekter, som kan vise vejen til mere reduktion og bæredygtighed. Tilsammen kan de skabe de store forandringer og det får folk rykket fra at være handlingslammet pga. målsætningernes kompleksitet til at gå i gang – hvilket fører til en grøn sneboldeffekt af mere handling.
Skoene på
I Morten Münsters master class om adfærdsdesign nævner han en historie fra barndommen: “Skoene på”. Da Morten var barn, plagede hans mor ham om at gå ud med skraldet. Men Morten gad ikke. Efter lang tids plageri lykkedes det dog Mortens mor at få ham til at gå ud med skraldet. Han tog skoene på og gik ud med skraldet. Da Morten stod ude ved skraldespanden, råbte hans mor: “tager du ikke posten med ind?”. Det gjorde Morten uden det mindste brok. Hvorfor? Fordi han allerede havde skoene på.
Hvorfor er historien interessant? Det er den, fordi når I får folk i gang med deres kl. 20.30-plan, så har de allerede fået skoene på. Det betyder, at de har nemmere ved at bidrage på andre områder til den grønne omstilling. Det er derfor vigtigt at få folk i gang med at tage handling inden kl. 20.30, så den grønne omstilling kommer i gang nu, men det er ligeledes vigtigt, så folk bliver klar på at være med i den grønne omstilling uden, at de bliver ved at gøre så stor modstand mod at “gå ud med (det sorterede) skrald”.
Vil du gerne hjælpe borgerne, landsbyen eller din arbejdsplads i gang med en kl. 20.30-plan, så sig endelig til. Vi har udviklet små redskaber til at hjælpe folk i gang og har en kl. 20.30-tavle, hvor folk kan skrive deres planer op. På den måde kan I til næste kulturfestival i byen, konference, torvedag i byen, seminar eller med en lille stand i kantinen sammen sætte fokus på at sætte gang i den grønne omstilling.
Hvis du vil høre med om kl. 20.30-planer, så tag endelig kontakt til Morten Starup på: mortenstarup@ilab.dk eller 30311553.