Hvilken arbejdsplads vil du vende tilbage til?

Du er ikke unormal eller underlig, hvis du synes det er lidt svært, det der med at komme tilbage på ”pinden”. Der er ikke nogle digitale værktøjer eller hurtige løsninger, som kan hjælpe dig, der er ikke en pille, man kan spise, og så bliver det hele lige som før.

Nej, du kan (bør) ikke arbejde fra kl. 19-22 længere – og heller ikke i weekenden. Der er så mange friheder, som du måske har fået smag for under corona, men som ikke længere er dig forundt. Eller måske kan du slet ikke vente med at komme tilbage til den fælles frokostbuffet! Uanset hvilken type du er, er det vigtigt at få vendt med dine kollegaer, når I sammen vender tilbage til arbejdspladsen – om det er fysisk eller online.

Jeg tror, at de åbne kontormiljøer, som har være hjørnestenen i manges arbejdsliv igennem det meste af deres professionelle karriere, er en af udfordringerne ved at vende tilbage. Der kan være fordele som nemmere vidensdeling, samtaler man kan have ved bordkanten og opbygning af god kemi med kolleger, som måske sidder et andet sted organisatorisk, men fysisk lige over for dig. Men der kan også være ulemper som støj eller mistet koncentration, fordi nogle har brug for dit perspektiv – eller måske hyggelige samtaler, som ikke har erhvervsmæssig relevans.

De introvertes fest

Nogle virksomheder gør det, at hver ansat får en lille bamse. Den kan man sætte på sit bord, tage sine høretelefoner på, og så har man ”bamsetid”. Det er tid, hvor dine kolleger kan se, at du ikke vil forstyrres, og må skrive en mail i stedet, som du kan svare på, når bamsetiden er forbi. Det samme gælder din chef. Dét med bamserne fungerer for nogle virksomheder, men det kommer helt an på hvilken kultur, man kommer fra, og hvilke rammer man ønsker at skabe, efter man kommer tilbage til kontoret.

Jeg tror, corona har været de introvertes fest. I virkeligheden var de åbne kontormiljøer aldrig skabt til folk som os (ja, sådan er jeg faktisk). For nogle er det at sidde en hel dag i eget selskab og blive forkælet med stilhed, mens man top-performer og får løst alle opgaverne og mere til i sit eget tempo, det bedste man kunne bede om. Det er ren koncentreret frihed til at være bundprofessionel, arbejdsom og fokuseret, men med valget om at kunne være det fra klokken 06:30-9:00, 10:00-13:00 og 15:00-17:30. Derfor er 08:00 – 16.00 måske blevet en levn fra industrialiseringen? Måske giver det stadig mening i jobs, som kræver tilstedeværelse og vagtplaner – men knapt så meget i et internationaliseret kontormiljø, hvor det heller ikke er unormalt at have samarbejdspartnere, som i forvejen sidder i andre tidszoner. Derfor er det vigtigt, at du nu finder ud af, hvordan dine kollegaer har oplevet tiden under corona, og hvordan I skal starte jeres nye arbejdsplads op igen.

Take aways

Det, som jeg tager med mig fra coronaperioden, er, at online møder fungerer. Skærmdeling fungerer. Brugen af online værktøjer fungerer. Det er fantastisk at arbejde med, hvis du spørger mig! Som corona startede, startede jeg et projekt med et udviklingsteam i Portugal. Den dag i dag, har ingen af dem været samlet på ét kontor på samme tid, face-to-face. Det har dog ikke påvirket kvaliteten af produktet, de har udviklet. Tværtimod så har den øgede distance krævet en skarpere dokumentation af beslutninger, og produktegenskaber og øget brug af online-værktøjer. Og det har virket!

Et perspektiv på en ny (arbejds)fremtid

En god kollega i et tidligere job sagde engang til mig; “Du er direktør i Mads A/S.” Han mente, at jeg skulle varetage min virksomheds interesser og lave en bevidst strategi, som ville føre mig derhen, jeg ønskede. Jeg er enig med ham. Du sælger din tid til din arbejdsgiver, (som jo egentlig er din kunde), for et beløb, og det er i princippet rammen om jeres samarbejde. Tag ikke fejl, det er præcist sådan, din arbejdsgiver ser på verden. Det gør også ordene ”arbejdsgiver” og ”arbejdstager” forældede efter min mening. Det burde hedde ”arbejdskøber” og ”arbejdssælger”. Lad os lægge disse to ord på stakken af andre forældede ord, som askebægre og moviebox.

Spørger du mig, er der forskel på arbejdsliv og privatliv. Du er ikke venner med din chef, eller den virksomhed du arbejder i, på samme måde som du er med dine nærmeste. Du får måske gode venner på dit arbejde, og det kræver nogle gange is i maven, når man på kontoret kan have store faglige uenigheder for bagefter at mødes til en kold øl og grillmad. Men det kan også lade sig gøre – flere politikere på Christiansborg er gode venner privat, selvom de politisk kan være fra to forskellige fløje.

Mit råd til dig om fremtiden efter corona er, at du skal genoptage ejerskabet af dig selv. Du kan stadig være en god, behagelig, vellidt kollega, professionel og ambitiøs, men husk du også stadig er en leverandør af en ydelse. Set i det perspektiv kan din nyfundne autonomi, samt både din og din arbejdsgivers tro på, at arbejde hjemme fungerer, skabe grobund for et solidt samarbejde, hvor I i fællesskab kan aftale en ordning for, hvordan du kan sikre den bedste leverance af dit produkt (dig). Det er med andre ord, ikke din arbejdsgiver som skal give dig lov til at arbejde hjemme, det er dig der skal give din arbejdsgiver lov til at få det maksimale ud af hans/hendes investering.

 Med samme perspektiv kan arbejdet på kontoret også ændre sig. Du er ikke nødvendigvis hverken socialt eller professionelt forpligtet til at besvare et spørgsmål fra en forbigående kollega fra en helt anden afdeling – det er måske sådan, du har det, men hvad med din kollega, som har brug for din hjælp? Det skaber nogle dilemmaer, at vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi hver især foretrækker at arbejde. Kontorpolitik?

Spørg dig selv, om det rent faktisk vil kunne varetage dine interesser i Dig A/S at deltage i kontorpolitiske diskussioner. Her mener jeg de snakke, hvor frustrationer og brok fylder – dem har ingen glæde af, og man gør både sig selv og sine kollegaer en tjeneste, hvis man undlader at deltage i dem. Lægger du en langsigtet strategi for Dig A/S, behøver du heller ikke være bange for at miste dit arbejde, da du ved, hvad der betyder noget for dig, så du altid kan gå helt mentalt klar ind til næste opgave. Det er bare et skridt på vejen til det næste eventyr.

Hvad gør du så, når du skal tilbage?

Acceptér at en arbejdsplads ikke er en institution, som du har krav på at være en del af. Det er en handelsplatform for udveksling af dine kompetencer for virksomhedens kapital. Men det er også et fællesskab, som du indgår i.

Læg en strategi – en overordnet plan for, hvordan dit fremtidige arbejds-jeg skal være. Lad de dårlige vaner ligge på det ”gamle” kontor, du forlod (det er lidt ligesom at starte på et helt nyt job), og tag så de gode ting med fra corona-perioden. Det kan måske være den nære kontakt til dine nærmeste, din hund, nabo, eller hvem der end var i din boble, eller det kan være lysten til det kollegiale samarbejde og sparring på kontoret, du har savnet. Det er dine personlige erfaringer, du skal leve og vokse af som person.

Måske vil du finde ud af at den næste lønforhøjelse, som kræver 4 ugers rejseaktivitet om året, ikke er det værd, og du med åbne øjne kan sige ”nej tak”. Eller at det, at kunne bruge 10 minutter på cykel, for et job med en lavere løn og prestige er bedre for dig (og ikke mindst dine nærmeste), end 1 times kørsel hver vej i bil for de ekstra 10.000 om måneden. Der er mange muligheder, hvis du bruger tid på at finde frem til både din nye foretrukne måde at arbejde på og jeres nye fælles arbejdsplads.

Der findes typer som mig, der har én slags oplevelse af corona-tiden, og så findes der typer, som har haft en anden oplevelse og nogle andre følelser omkring det. Men lige meget hvad, er det vigtigt at omfavne alle aspekter, når man vender tilbage til arbejdspladsen. For du har selv nogle forventninger, når du nu skal tilbage til arbejdspladsen efter corona, men dine kollegaer har måske nogle andre. Det er derfor vigtigt at se på, hvordan jeres nye hverdag skal se ud efter corona sammen – hvilken sti I skal tage. Har du brug for et perspektiv på, hvordan I bedst finder den nye sti for jer, så tøv ikke med at kontakte min kollega, Louise Vinther, erhvervspsykolog og Team Scientist i Innovation Lab.