Alle vil have det. Få ved hvordan. Vi har samlet vores stærkeste digitale håndværkere i en alliance, som sætter kreativitet på formel.
Design er meget mere end bare design. Det kan være grafisk. Det kan være tekstbåret. Det kan være analogt – eller digitalt. Det kan være alt fra hurtige skitser til store, strategiske tiltag. Og så er der hele den rådgivende del, hvor både branding, visualisering, interaktivt design, hjemmesider, webshops og produkter skal strømlines sammen med kunden.
Det eneste, som alt design har til fælles, er egentlig, at det er et af de vigtigste aspekter af en forretning – og at det kræver digitale håndværkere med solid forståelse for den brede palette af services. Tech-giganten Adobe understreger, at design-drevne virksomheder – altså dem, som fokuserer på kreativitet og visualisering – nyder 1,5 gange større markedsandele end dem, der ikke gør. Og så er der jo pludselig en god grund til, at den administrerende direktør for en virksomhed som Nike er designer af profession.
360 graders kreativt bureau: branding, visualisering, grafisk design og prototyper
Det er på baggrund af den viden – og med vores mangeårige erfaring – at vi har valgt at tilføje et nyt ben til vores services. Vores visuelle og digitale eksperter fra Digital, Visuals og HACKS går nemlig sammen og skaber en stærk alliance af håndværkere. Sig hej til Blinque Studio.
Sammen sørger de for at tage virksomheder i hånden gennem hele den digitale rejse – og levere de rigtige redskaber til den digitale transformation undervejs. Det betyder, at kunden kan vælge enkelte ydelser som hjemmeside-design, UX, animationsvideoer eller digitale installationer – men også hele pakken for et holistisk og sammenhængende udtryk.
Alliancen står allerede stærkt med en masse cases i ryggen:
- ProjectPad – udviklingen af en digital platform til opsamling og udvikling af idéer på tværs af afdelinger for Københavns kommune. Et projekt, der krævede UX, grafisk design og softwareudvikling – og som resulterede i øget engagement fra medarbejderne og nye projekter for kommunen.
- Hyg-o-maten – en interaktiv installation for Lego med indbyggede sensorer, som måler besøgendes ansigter og på baggrund heraf genererer “the face of hygge”. Installationen fungerer som et alternativt greb på brugerinddragelse samt det at skabe open source oplevelser genereret af publikum selv.
- Universal Robots Explainer Video – et sæt af to animatonsvideoer, som forklarer Universal Robots til omverdenen og til medarbejderne. Med den forklarende video gennemgik Universal Robots ikke bare en proces, hvor de – sammen med os – fik nedfældet kerneværdien af deres brand på skrift, men fik også defineret den visuelle linje for virksomheden fremover. Ud over strømlining gav det også fælles fodfæste for virksomheden, som er spredt over flere lande.
- Webshop for &Shufl – udviklet i wordpress, som er alsidigt og optimalt, hvis flere skal kunne navigere i systemet, herunder ansatte. Webshoppen skulle integreres i virksomhedens eksisterende setup, hvilket krævede kompetencer inden for grafisk design og en forståelse for branding.
- En digital gamification platform til Ørsted – I 2017 skiftede Ørsted navn fra DONG Energy og gik fra sort til grøn energi. Her bidrog vores kreative bureau med en digital løsning i omstillingen i Ørsteds identitet.
- Atea Decision Enabler – de første spæde skridt blev taget, da vi udviklede prototypen til et beregningsværktøj, som giver virksomheder en kostmæssig indsigt i deres virtuelle infrastruktur, både på hardware og på software. Derudover udviklede vi også den visuelle identitet omkring produktet, hvilket blev manifesteret i en animationsvideo og personaer til internt brug i Ateas salgs-og marketingafdeling.
Designdrevet forretning er god forretning
Vi mener, at design er mere end æstetik. Mere end kreative koncepter eller grafiske output. Mere end, hvordan noget skal se ud. For os handler det om, at gøre op med en fremherskende idé om, at det visuelle er toppen på kransekagen og mere nice-to-have end need-to-have – og hjælpe virksomheder med at skabe design-drevne forretningmodeller, som overlever, når de andre uddør.
Vores fineste mission er at give virksomheder et nyt, hemmeligt våben i form af design og alt hvad det indebærer af fysisk og digital udvikling. Og vores styrke ligger i vores treenighed, som gør, at vi kan tilbyde alle designmæssige kompetencer ét sted, i én styrke – så vores kunder ikke skal have besvær med, at hente deres digitale løsninger flere steder.
Virksomheder, der arbejder strategisk med design fra start til slut i udviklingen af nye produkter, klarer sig bedst. Hvis du har brug for visuelle værktøjer i din storytelling og branding, eller platforme til at strukturere ideer, projekter eller dine data – så tøv ikke med at invitere dig selv på en kop kaffe. Vores kreative bureau holder til i hjertet af Aarhus og er altid klar på nye projekter.