Intelligent brug af teknologi i design af oplevelser
Biograffilm og måling af følelser – The Revenant
Biografer og film har siden tidernes morgen forsøgt at fremkalde følelser hos publikum. Filmmagere har altid spillet på følelsesmæssige reaktioner, men de har aldrig haft et pålideligt værktøj til at måle HVOR vellykket det har været. Følelserne synes nemlig at fordampe når lyset i salen tændes.
Virksomheden “Lightwave” gør brug af moderne teknologi til netop at monitorere publikums følelser i det øjeblik de oplever dem. (Biometri bliver allerede benyttet til at måle effekten af marketingskampagner og reaktioner i forhold til at forbedre videoannoncer.)
Lightwave har imidlertid gået skridtet videre og indgået et samarbejde med filmselskabet 20th Century Fox. Sammen ville de undersøge den følelsesmæssige reaktion på filmen ”The Revenant”.
Lightwave monitorerede publikums fysiologiske reaktioner på en tidlig visning ved hjælp af et device der måler puls, bevægelse samt ændringer i den elektriske aktivitet i huden.
Undersøgelserne skal bruges til at forbedre fremtidige produktioner. Men data omkring filmens effekt på publikums følelser bliver også brugt i marketingsafdelingen;
Filmen ”The Revenant” byder således på hele 14 hjertebankende øjeblikke og 4716 sekunder, hvor publikum var fikseret af enten ”horror, wonder, or astonishment”.
Festival 2.0 – SXSW; Music, Film Interactive
SXSW (udtales south-by-south-west, eller south-by af kendere) er en af verdens største kreative events, og baseret i Austin Texas. Festivallen er desuden en kæmpe gevinst for områdets erhvervsturisme og byudvikling gennem “Keep Austin Weird”.
SXSW byder altid på kreativitet, musik, film i et forunderligt og nytænkende miks. Derudover er SXSW også stedet hvor virksomheder lancerer og præsenterer deres version af moderne interaktioner mellem kultur, mennesker og teknologi.
SXSW har således været launch sted for mega-succeser såsom Twitter, Foursquare, Tim Ferris og mange, mange flere.
Følelser, Biometri og Gamification
Et eksempel på nytænkning og brug af teknologi i oplevelser er Pepsi og Lightwave samarbejdet. Lightwave leverer løsninger der kombinerer hardware med software og intelligent brug af kropssensorer / ”biometrics”.
Sammen leverede Lightwave og Pepsi en interaktiv koncertoplevelse under SXSW, hvor det var deltagernes følelser, energi, interaktion og socialitet der var bestemmende faktorer for showet.
Hver gæst havde et armbånd på der kunne måle puls, temperatur, aktivitet og var koblet op på en personlig profil. Når man ankom til festen kom der således en personlig velkomst på storskærm. Samme storskærm var desuden med til at eksemplificere og tydeliggøre at det var gæsterne der bestemte oplevelsen.
Den samlede mængde data, såvel som individuelle målinger koblet op på personprofiler var således med til at åbne for forskellige levels, som så igen åbnede for fri bar, for mere aircondition, for mere tempo i musikken osv.
Der var sågar et dance-off, boys vs girls, hvor holdenes energi og aktivitet gav point til holdet.
Brugen af data koblet med det personlige gav en mærkbar effekt, hvilket var faciliteret af gennemtænkt brugerdesign, oplevelsesindsigt og gamification.
En anden teknologi der kunne være interessant er VR. Virtuel Reality er nemlig ikke kun til gaming og unge foran computerskærmen. Læs hvordan du kan benytte teknologien til at skabe oplevelser.
Perspektivering
Hvordan kan du benytte biometri og teknologi til at skabe bedre oplevelser?
Hvordan kan du benytte viden og visualiseringer i realtid?
Hvordan kan du bruge det personlige i skabelsen af oplevelser?